Foto: Restaurant MellemRum

Restaurant MellemRum: Håndværk, hygge og energi

I hjertet af Aarhus ligger Restaurant MellemRum – et lille frirum for god mad, dejlig vin og samvær. Her er håndværket og den gode stemning i højsædet, og restauranten gør en ære ud af at give alle gæster en god og smagfuld restaurantoplevelse.

Et frirum fra hverdagen hos Restaurant MellemRum

MellemRum
Foto: Restaurant MellemRum

Når du besøger Restaurant MellemRum på Fredens Torv i Aarhus, er det som at træde ind i en lille lomme, hvor hverdagen kan lukkes ude.  Som navnet antyder, er ambitionen at skabe et mellemrum mellem dagens aktiviteter, hvor tiden ikke er vigtig. Her er det tværtimod maden og vinen der spiller hovedrollen.

Med et stort fokus på det gode håndværk, gør Restaurant MellemRum en ære ud af det, der kommer i glassene og på tallerkenerne. Nogle beskriver maden som gourmet, men restauranten selv mener, at det er udtryk for den store passion for håndværket. Det er ganske enkelt god mad til en god pris.

Et menukort med noget for enhver smag

Mellemrum menu
Foto: Restaurant MellemRum

Hos Restaurant MellemRum er der noget for enhver smag – uanset om du er kødspiser eller vegetar. Både den klassiske menu og vegetarmenuen består af fire spændende og moderne retter. Her vælger du selv, om du vil have tre eller fire retter, og det er altid muligt at tilkøbe en vinmenu. Det er også muligt at bestille enkelte retter a la carte.

Lige nu byder den klassiske menu blandt andet på letsaltet kuller, langtidsstegt gastro-kalv og pære som sorbet til dessert. Vegetarmenuen står derimod på oste fra Arla Unika, kroketter på gråærter og cremet rødbede “bygotto”. Begge retter kan desuden opgraderes til en “all in” udgave med champagne, vinmenu, fire retter og petit four.

Kan du bedst lide at spise tidligt på aftenen, eller skal du videre i teatret eller biografen? Så står Restaurant MellemRum klar med et godt tilbud. Her kan du bestille tre retter for 300 kr., hvis du er færdig med at spise inden kl. 19:00.

Selskaber og mad ud af huset

Restaurant MellemRum selskaber
Foto: Restaurant MellemRum

Skal du holde fest eller fejre livets begivenheder, står Restaurant MellemRum klar til at hjælpe. Skal festen holdes hjemme, kan du lade MellemRum sørge for menuen med mad ud af huset og personale til servering. Det er også muligt at holde din næste fest i de stemningsfyldte lokaler i restauranten. Her kan du vælge mellem forskellige selskabspakker, så aftenen bliver, som du øsnker. Uanset hvad arrangementet skal indebære, kan Restaurant Mellemrum klare næsten alt!

Adresse: Fredens Torv 2, 8000 Aarhus C
Læs mere om Restaurant MellemRum på deres hjemmeside her. https://restaurantmellemrum.dk/