Nu er ventetiden snart ovre: På mandag den 22. januar åbner restauranten Oles Gård i Studsgade 20.
I starten af december sidste år kunne Smag Aarhus bringe den glædelige nyhed, at Oles Gård ville åbne en restaurant i Studsgade 20 til januar.
Nu er datoen fastlagt: Mandag den 22. januar klokken 8.30 slår restauranten for første gang dørene op for sultne aarhusianere, og torsdag den 25. januar er der åbningsreception med gratis smagsprøver fra klokken 15 til 19.
Restauranten vil blandt andet byde på de pizzaer, Oles Gård er blevet kendt for. De vil blive bagt i en brændefyret ovn, der er placeret midt i restauranten, så du kan sidde og holde øje med, hvordan din pizza bliver lavet.
Du kan læse mere om restauranten her.