Reklame: Hos Café Lima kan du sætte tænderne i frisklavede, sydamerikanske empanadas med masser af smag.
Hvad siger du til en tur til Sydamerika – uden du skal forlade landets grænser?
Hos Café Lima på Guldsmedgade 20C kan du i hyggelige, uformelle omgivelser få serveret autentiske, sydamerikanske empanadas – indbagte tærter med fyld – som nok skal stille din rejsetrang for en stund. Samtidig har caféen frisk ceviche med helleflynder på menuen.
Café Lima byder på hele ni forskellige varianter af den sydamerikanske specialitet, og du kan både få din egen platte med lækkerier eller få maden serveret som delemad, så du og vennerne kan smage på lidt af det hele.
Du kan for eksempel få tre empanadas og to gange dip for 89 kroner, prøve ”Double” med otte empanadas og tre slags spicy dip for 229 kroner eller gå all in med ”Party”: 24 empanadas og fire slags dip. Så burde der være nok til hele bordet!
Med og uden kød
Limas menukort byder for eksempel på en empanada med hakket oksekød og sød, peruviansk chili, ligesom du kan lade dig friste af en empanada med pulled pork og Limas egen barbecuesauce.
Er det ost, der får dit hjerte til at banke hurtigere, kan du prøve varianten med mozzarella, æg, tomat og frisk basilikum, og er du mest til masser af grønt, serverer Lima også en vegansk version med squash, rød peber, champignon og sød, peruviansk chili.
Dip skal der til, og derfor kan du vælge mellem hele fem af slagsen: Salsa, avokado, oliven, – eller chimmichurri, som består af persille, hvidløg, eddike, olivenolie og peber.
Sydamerikanske specialiteter
Hvad er mad uden drikke? Hos Café Lima kan du bestille både sodavand, juice, øl og vin, ligesom caféen har et spændende udvalg af sydamerikanske, særligt peruvianske, specialiteter.
Spice for eksempel aftenen op med en Pisco Sour, der består af Pisco – peruviansk brandy – lime, sukker og æggehvide, eller prøv Chicha Sour, Magarita, Gin & Tonic eller en Mojito!
Rund besøget af med en varm kop te, chai latte, varm chokolade med flødeskum eller en god kop kaffe – måske en cappuccino, flat white eller americano?