Reklame: Hos Restaurant L’øst i hjertet af Aarhus kan du til restaurantfestivalen Gastro Week få tre retter – blandt andet fransk løgsuppe, dansk Angus ribeye og kirsebærsorbet – for bare 250 kroner.

Restaurant L’øst på Østergade er en moderne restaurant med fokus på det gode håndværk – lige midt i Aarhus. Her kombineres trends og tendenser til en middag, hvor intet er overladt til tilfældighederne, og hvor madglæde, kvalitet og gode råvarer er faste ingredienser i hver eneste ret.

Nu har du mulighed for at sætte tænderne i restaurantens spændende mad til en særlig pris: I forbindelse med restaurantfestivalen Gastro Week byder Restaurant L’øst nemlig på tre retter for 250 kroner mellem den 17. og 22. februar.

Menuen står på fransk løgsuppe med crouton, gruyere og citrontimian til forret samt dansk Angus ribeye med beder, persille, madeirasauce og røget marv til hovedret.

Til dessert venter en snebold med kirsebærsorbet, vanilje og hvid chokolade – og så rundes middagen af med petit four med saltet karamel, peanuts og hvid chokolade.

Ønsker du vin til maden, kan du tilkøbe en vinmenu med to eller tre glas for henholdsvis 182,- eller 245,- per snude. Skal aftenen begynde med snacks og bobler, koster det 95,- ekstra per person.

Du kan læse mere om Gastro Week hos Restaurant L’øst her.