Så’ der cider: Restaurant får besøg af polske cidermænd

Så’ der cider: Restaurant får besøg af polske cidermænd

af -
Foto: Pixabay.

Onsdag den 13. marts kan du fra klokken 16.30 komme forbi restauranten Bardok og smage polsk cider.

Hvis du er til cider, så bringer vi her et heads up! Den nyåbnede restaurant Bardok på Åboulevarden 51 inviterer nemlig til smagning af polsk cider, når de inviterer deres venner fra Kwaśne Jabłko (“surt æble” på polsk) til Aarhus. Det skriver Bardok på Facebook.

Fra klokken 16.30 står Marcin fra Kwaśne Jabłko klar i restauranten til at byde på et glas af den polske cider til den såkaldte “Cydr Wednesday”, og cideren kan også købes med hjem på dagen. Fra klokken 18 åbner den (blandt andet) østeuropæisk inspireret restaurant op for køkkenet, og på menuen lokker ejerne med polske pierogi (en slags dumplings) i anledning af dagens cidergæster.

Ejerne forventer at lukke sent, men de anbefaler, at du booker bord, da der godt kunne gå hen og blive trængt. Du kan læse mere om Restaurant Bardok her.

Jesper Konggaard
Content creator. Jeg er en sucker for spændende mad fra fjerne egne, men jeg er heller ikke kræsen, når det kommer til god italiensk pizza eller kringlede cocktails. Studerer virksomhedskommunikation på Aarhus Universitet.