Foto: Frankie’s

Pizzagigant udvider: Ny restaurant på Jægergårdsgade

Snart kan du besøge det populære pizzeria på Jægergårdsgade, når dørene bliver slået op til endnu en restaurant.

Lyserøde pizzabakker. Hip hop i højtalerne. Og pizzaer lavet af Lars Løkke Rasmussen og Sarah Grünewald. Frankies Pizza har taget Danmark med storm og har langet pizzaer som Notorious P.I.G og The Paulie over disken på Mejlgade siden 2019. 

Nu åbner deres nyeste skud på stammen, når de udvider pizzaimperiet til Jægergårdsgade 66.

Læs også: 3 steder med skøn pizza i Aarhus

Og det bliver ikke et helt almindeligt pizzeria. Der er nemlig nogle lidt anderledes ting på tapetet, siger Lars Bertelsen, som er én af mændene bag Frankies:

”Vi glæder os helt vildt til, at vi kan vise aarhusianerne noget mere, fordi den her restaurant bliver altså cool. Der bliver plads til 130 mennesker, og vi pønser på at lave det vildeste karaoke-room i kælderen, hvor man kan have den sjoveste restaurantoplevelse med vennerne.”

Men vi må væbne os med tålmodighed for at finde svaret på, hvornår den 11. Frankies restaurant kan varme pizzaovnen op for første gang på Frederiksbjerg.

”Hvornår verdenssituationen tillader, at vi må åbne, er så det rigtig gode spørgsmål lige nu. Vi har desværre ikke svaret,” fortæller Lars Bertelsen. 

Vi holder selvfølgelig øje med en kommende åbningsdato.