I forbindelse med Food Week afholder Salling en eksklusiv middag med udsigt over hele Aarhus. Man får fire retter for kun 150 kroner.
I næste uge er det Food Week, og det betyder en lang række arrangementer rundt i smukke Aarhus. Én af disse oplevelser er en eksklusiv Sky Dinner med udsigt over hele Aarhus fra Salling ROOFTOP. Det er eleverne fra Aarhus Tech, der blandt andet har fået råvarer fra DYRBAR og Arla Unika at lege med.
Læs også: Prøv kræfter med den legendariske Surströmming
Man får blandt andet fiskemosaik med en jomfruhummer a la Kiev, hertil kefir fra Arla Unika skilt med urteolie samt en urte salat til forret. Til hovedret får man modnet Terres major fra DYRBAR i selskab med sensommer grønt og kraftig sauce med løgsortiment og det bedste fra kalven.
Til den fire-retters menu får man serveret udvalgte øl fra Jacobsen. Alt dette får man altså for kun 150 kroner. Arrangementet finder sted torsdag den 12. august fra klokken 18.30 til klokken 21.00.
Skynd dig at købe billet – det er med garanti et arrangement, der kommer til at tiltrække mange.