Mikkeller Bar Aarhus byder på gratis øl og masser af fødselsdagssjov i tre dage i november. Foto: Radovan via Unsplash

Ølbar fylder 5 år: Gratis øl til de hurtige

Kendt ølbar i Jægergårdsgade holder flere dages fødselsdagsfejring for at markere stedets 5 års fødselsdag.

Mikkeller Bar i Jægergårdsgade 61 fylder 5 år, og det fejres over flere dage. Festlighederne løber af stablen fra torsdag den 12. november til lørdag den 14. november.

Torsdag den 12. november slår baren dørene op kl. 14:30 og de 40 første bliver budt velkommen med en gratis fadøl. Det samme gentager sig fredag den 13. november, hvor der er endnu 40 gratis øl på højkant.

Der vil være forskellige øl på fad, så der er en masse nyt at prøve for de inkarnerede ølelskere.

Læs også: 3 steder med spændende øl i Aarhus

Fødselsdagen er planlagt med konkurrencer, tidspunkter med mere gratis øl og en brunch til at afslutte festlighederne.

Fødselsdagsbrunchen – selvfølgelig med specialøl – kræver billet, som du kan købe på Mikkellers hjemmeside. Billetterne står til 249 kroner og indeholder seks ølsmagsprøver og en brunch med surdejsboller, ost og pålæg.

Læs mere om alle herlighederne på Mikkeller Bar Aarhus’ Facebook side.

Oktober 2020

Vinder

Salling Bager & Café