Den 20. maj kan du komme til musikquiz hos caféen i Guldsmedgade, der garanterer gode præmier og tilbud på drikkevarer.
Er du en haj til musikquiz? Kunne du tænke dig at vinde vinyler, samtidig med du spiser lækre empanadas? Så burde du lægge vejen forbi den peruvianske café, LIMA Aarhus, den 20. maj.
Læs også: Uden klichéer: Nu kan du snart komme til ølsmagning for tøser
LIMA Aarhus er specialiseret i den peruvianske hofret empanadas, men nu kaster caféen i Guldsmedgade sig også ud i en musikquiz.
Musikquizzen løber af stablen klokken 19.30 den 20. maj, og førstepræmien lyder på øl og vinyler fra BadstueRock. LIMA garanterer god musik, gode spørgsmål og tilbud på drikkevare, hvis du kigger forbi den peruvianske café.
Du skal stille op i en gruppe på tre til seks personer, der skal svare på de 20 musikspørgsmål, som kommer til at være på engelsk.
Hvis du ønsker at reservere bord, skal du skrive til LIMA Aarhus på Facebook.