Foto: Ole Ryolf

Nyt koncept i Aarhus: Gin og Tonic Cruise ombord på båden Jakob

I sommeren 2023 kommer konceptet Gin og Tonic Cruise til Aarhus. Her kan du se Aarhus fra sin bedste side.

En sejltur på åbent hav, en gin og tonic ved din side og en smuk udsigt. Lyder det bare lige dejligt, eller hvad?

Den oplevelse kan du få indfriet i sommeren 2023, når konceptet Gin og Tonic Cruise kommer til Aarhus med 30 planlagte sejlture.

Det er spirituswebshoppen Mr. Booze, der står bag konceptet, som oprindeligt startede i Aalborg, hvor virksomheden har hovedsæde.

Et nyt koncept er født

Det startede med en enkelt sejltur rundt i Aalborg, hvor der undervejs blev serveret tre gin og tonics.

”Den ene tur blev på samme sommer til 21 ture og i sommeren 2022, blev der sejlet over 50 Gin og Tonic Cruises i Aalborg. Man kan derfor godt sige, at et nyt koncept var født,” lyder det fra Mr. Booze i en pressemeddelelse.

Den store efterspørgsel for konceptet fik Mr. Booze til at udvide konceptet, så der nu er endnu flere gæster, der kan få glæde af oplevelsen.

”Sidste år solgte vi over 1600 billetter i Aalborg, men jeg ville tro, at vi sagtens kunne have solgt omkring det dobbelte. Mange gæster spurgte, om vi ikke ville overveje at udvide konceptet, så det prøver vi nu,” lyder det fra Oliver Brun, direktør hos Mr. Booze.

Læs også: Mefisto udvider: Folk skal nyde livet hos os

Aarhus fra sin bedste side

Turen varer halvanden time, og undervejs på ruten kommer man forbi oliehavnen, containerhavnen, Lighthouse, Navitas, Honnørkajen og Toldboden.

”I samarbejde med de dygtige folk, der ejer skibet, har vi sammensat en rute, som viser Aarhus fra sin bedste side,” lyder det fra Oliver Brun i pressemeddelelsen.

Undervejs på ruten vil der blive fortalt om de steder, båden sejler forbi, og så er der selvfølgelig en sidste lille, men vigtig bonus.

”Aarhus har være igennem en markant udvikling i løbet af de sidste 10 år, så det bliver interessant at se byen fra vandet, hvor man for alvor kan se de store forandringer. At det så foregår samtidig med, at du nyder tre velsmagende gin og tonics gør jo bestemt ikke oplevelsen værre,” fortsætter Oliver Brun.

Ombord på Bugserbåden Jakob

Hvis du har gået tur i nærheden af DOKK1, har du nok set den gamle bugserbåd Jakob, som er fast inventar langs havnekajen.

”Sejlturene bliver lavet i samarbejde med bugserbåden Jakob, og det koster 399 kroner at komme med ombord på båden. De 30 ture finder sted på udvalgte fredage hen over sommeren, og der sælges kun 32 billetter til hver tur, som kan købes på Mr. Booze hjemmeside allerede nu,” lyder det i pressemeddelelsen.

Inkluderet i billetten får du tre Gin og Tonics, og er det ikke nok til at slukke din tørst, er der store rabatter på de ginner, der smages ombord. Er du derimod en af dem, der har svært ved at gå lige efter første drink, så vil der også blive uddelt en vandflaske og lidt snacks til sejlturen.

Go'e gamle Aarhus

Se alle