Nyhed på Frederiksbjerg: Surdejsbageri kommer til Aarhus

På Frederiksbjerg åbner et nyt surdejsbageri i den nedlagte smørrebrødsforretning.

Odensegade på Frederiksbjerg bliver nu et surdejsbageri rigere.

I den nedlagte smørrebrødsforretning, der har været åben siden 1935, åbner et garvet makkerpar indenfor restaurationsbranchen nu surdejsbageriet und Butter.

Læs også: Smagning og håndarbejde: Strik & Vin er tilbage

Det er den butleruddannede og tidligere tjener Jan-Ole Herfurth og kok Torben Kiel Hviid, der står bag surdejsbageriet und Butter.

”und Butter skal ikke kun være et bageri, men et sted med varme, åbne arme og passion for godt håndværk, hvor vi kan møde vores gæster i øjenhøjde og bidrage til det leben og den sjæl, der er på Frederiksbjerg,” siger Torben Kiel Hviid i en pressemeddelelse.

und Butter arbejder på at gøre lokalerne klar til den store åbning i starten af juni.

”Mange af vores naboer har haft et specielt forhold til stedet, og derfor har vi også været i gang med en nænsom renovering med øje for det, der gør de historiske lokaler helt specielle,” fortæller Jan-Ole Herfurth.

Vi holder naturligvis øje med en åbningsdato, hvor dørene på Odensegade 35 slås op til det friskbagte surdejsbrød – forhåbentlig med rigeligt smør, som navnet antyder.

En god start på dagen

Se alle