Foto: GRÆM GRILL

Nyhed på Frederiksbjerg: Ny grillbar lover snasket mad af gode råvarer

Sidst i maj åbnede en ny grillbar på Frederiksbjerg Torv, der dyrker de gode gamle retter fra den danske pølsevogn.

Er du til bearnaise, brun sovs og den helt snaskede, klassiske bøfsandwich? Men kan du også godt lide gode råvarer og mad, der er lavet fra bunden? Så må du hellere skrive GRÆM GRILL på din weekends to-do-liste.

Læs også: Kalder alle vinelskere: Ny vinbar åbner på Skolegade i dag

Frederiksbjerg Torv kan nemlig sige velkommen til GRÆM GRILL – byens nye grillbar. På menuen finder du de klassiske retter, du kender fra enhver pølsevogn, som bøfsandwich, ribbenstegssandwich og selvfølgelig hot dogs.

Hos GRÆM GRILL bliver der kælet for detaljen. Bollerne er hjemmebagte, og kødet fra Himmerland hakkes af grillbaren selv. Du kan for eksempel bestille en ribbensstegssandwich med en hjemmebagt potato bun, hjemmesyltet rødkål, ribbensteg af dansk gris og hjemmelavet agurkesalat med dild og chilimayo.

Du kan toppe alle retter af med en god omgang bearnaise eller brun sovs, og som på enhver ægte grillbar kan du selvfølgelig skylle ned med en cocio. Ja tak!

Klassisk dansk

Se alle