Restaurant byder på en aften i chokoladens tegn, hvor chokolade spiller en væsentlig rolle i alle fire retter på menuen.
Restaurant Mellemrum byder endnu engang på Chokoladeaften. På onsdag d. 4. november kan du få en fire retters gourmetmenu med fokus på chokolade.
Til forret får du hvidfisk med rødbeder, lakrids og chokolade ‘mole’, som traditionelt er en mexikansk sauce.
Hovedretten består af oksesteg med variation af græskar samt tyttebær og bitter chokoladesauce.
Efter hovedretten står den på hvid chokolade med dild, selleri og brunet smør.
Desserten afslutter chokoladeaftenen ud i et sandt chokoladeorgie med Mellemrums chokolade-guldbar med mørk chokoladesorbet samt chokoladejord. Så er selv den mest hardcore choko-holic vist dækket ind.
Læs også: 3 steder i Aarhus med take away for gourmetelskere
En 4 retters menu koster 450 kroner, og hvis du vil have vinmenu med (ét glas per ret) skal du slippe 750 kroner.
For 800 kroner kan du få en 4 retters med vinmenu og velkomstdrink, kaffe eller the og petit four, hvis du ikke synes, du har fået nok af de søde sager.
Du skal bestille bord inden på Restaurant Mellemrums hjemmeside eller ved at ringe.