Er du klar til Mortensaften? Vi guider dig til fem skønne steder i, hvor du kan nyde Mortensaften i Aarhus, der serverer lækre middage den 10. november.
Her får du et overblik over, hvor du kan nyde en aften i hyggelige omgivelser med klassiske Mortensaften-retter – hvad end du er til gourmetoplevelser eller afslappet atmosfære.
Læs også: Julefrokost i Aarhus
Sjette Frederiks kro – Eksklusiv aften med and og gourmetoplevelser

Sjette Frederiks Kro inviterer til en udsøgt Mortensaften den 9. og 10. november, hvor køkkenchef Steffen Villadsen står klar til at forkæle gæsterne med en stemningsfuld aften.
Menuen består af 3 lækre retter, hvor aftenen starter med velkomstbobler og snacks, efterfulgt af hjemmerøget laks til forret. Hovedretten byder på rosastegt berberiand.
Desserten består af en lækker lun æbletærte. Inkluderet er drikkevarer ad libitum samt kaffe, te og sødt fra bageriet Mor Anna. Velbekomme!
Køb billet: Lige her
Adresse: Salonvejen 1, 8240 Risskov
Restaurant Havnær – Fejr Mortensaften i Aarhus med gastronomi og hyggelig stemning

Den 10. november åbner Restaurant Havnær ekstraordinært op for en særlig Mortensaften. For 450,- kan gæsterne nyde en menu bestående af 4 snacks og 3 retter, herunder en cremet fiskesuppe, and i to variationer med klassisk tilbehør, og en moderne fortolkning af risalamande til dessert.
Havnær er kendt for sin afslappede og nærværende atmosfære, beliggende på kanten af Aarhus Ø med udsigt over bugten. Her kan gæsterne forvente en aften med autentisk gastronomi og højt til loftet!
Book bord og læs mere: Lige her
Adresse: Dagmar Petersens Gade 119, 8000 Aarhus C
Tangkroen – Mortensaften i Aarhus a la Fik Laursen

Tangkroen inviterer til en eksklusiv Mortensaften a la Fik Laursen den 9. og 10. november, hvor gæsterne kan nyde en eminent 3-retters menu.
Aftenen byder på velkomstbobler og snacks, efterfulgt af hjemmerøget laks til forret. Hovedretten byder på rosastegt berberiand, og I får en lun æbletærte til dessert. Drikkevarer ad libitum, kaffe, te og sødt fra bageriet Mor Anna er inkluderet.
Med nærværende værtskab og hyggelig atmosfære, er dette en Mortensaften fyldt med velsmag og stemning.
Køb billet: Lige her
Adresse: Dalgas Avenue 54, 8000 Aarhus C
Salling ROOFTOP – Fejr Mortensaften i Aarhus med lækker menu og panoramaudsigt

Salling ROOFTOP inviterer til en hyggelig Mortensaften den 10. november, hvor gæster kan nyde en 3-retters menu med byens mest spektakulære udsigt.
Aftenen starter kl. 17.30 og indledes med en forret af koldrøget laks med rygeostcreme, dild, agurk og spæde salater. Til hovedret serveres stegt and på den helt klassiske måde.
Middagen rundes af med en klassisk hjemmelavet æble trifli med hjemmelavet knas, vaniljecreme samt syltede æbletern. Prisen er 299 kr. pr. person og billetkøb på forhånd er nødvendigt, da der er et begrænset antal pladser.
Læs mere: Lige her
Adresse: Søndergade 27, 8000 Aarhus C
Restaurant Thors Mølle – Lækker menu i skovens ro

Restaurant Thors Mølle inviterer til en stemningsfuld Mortensaften den 10. november, hvor efterårstraditioner og hygge er i fokus. Mellem kl. 17 og 19 kan gæster starte deres aften i skovens ro og nyde en 3-retters menu, der både hylder det klassiske og tilføjer et lille twist.
Aftenen indledes med koldrøget laks og små salater med syrnet fløde. Hovedretten byder på klassisk Mortens And – både stegt og confiteret – serveret med rødkål med figner, brune og hvide kartofler, andesauce, sprøde kartoffelchips og sveskeæblekompot.
Til dessert forkæles man med citronfromage og karamelliseret chokolade. Dertil kan der vælges drikkevarer fra vinkortet eller tilkøbes en særligt udvalgt vinmenu.
Læs mere: Lige her
Adresse: Thors Møllevej 15, 8000 Aarhus C





