Gør dig klar til en aften i humorens tegn, når Havrum i Egå inviterer til Morsom Middag. Her kan du opleve live stand-up comedy i hyggelige omgivelser og med udsigt over vandet. Næste arrangement finder sted 6. maj, og hvis du er hurtig, kan du sikre dig en early bird-billet til kun 295 kroner.
Læs også: Social run hitter: Her er 6 løbeklubber i Aarhus med lækkerier bagefter
Middag med udsigt over vandet

Konceptet kombinerer en afslappet middag med underholdning fra nogle af landets dygtige komikere. Arrangementet starter med fællesspisning, hvorefter scenen indtages af 2–3 hemmelige stand-up-komikere.
Hvem der optræder, bliver først afsløret på selve aftenen, så publikum kan se frem til et par overraskelser.
Menuen står på tapas og gode råvarer

Dørene åbner fra klokken 18, og 18.30 starter middagen. Her serveres fem tapasinspirerede retter, hvor der er fokus på friske, danske og økologiske råvarer i sæson.
Menuen består blandt andet af håndpillede rejer, koldrøget laks, grillet asparges, oksetatar og serrano med pesto. Retterne serveres i et tempo, der giver god tid til både at nyde maden og snakken ved bordet.
Hvis du stadig har plads til lidt sødt, kan du tilkøbe en jordbærtærte for 50 kroner. Det er også muligt at bestille kaffe eller te, så aftenen kan rundes af på klassisk manér.
En hyggelig aften med masser af grin

Når der er spist op, er det tid til aftenens underholdning. Her indtager 2-3 erfarne komikere scenen og sørger for, at stemningen bliver løftet med skarpe punchlines og gode grin.
Morsom Middag er derfor oplagt som en hyggelig aften ude, hvad enten du planlægger en tur med vennerne, en date eller en social aften med kollegaerne. Kombinationen af god mad, stand-up og udsigten over vandet skaber en afslappet ramme, hvor der er plads til både hygge og humor.
Vil du med til en aften med både gode grin og lækker mad, kan du holde øje med kommende datoer for Morsom Middag på Havrums hjemmeside.
Hold øje med Havrum’s hjemmeside for kommende næste Morsom Middag.





