Foto: Casablanca

Mødelokaler i Aarhus: Hold mødet midt i byen eller tæt på naturen

Skal arbejdsdagen flyttes væk fra kontoret? På Casablanca, Sjette Frederiks Kro og Tangkroen får I unikke mødelokaler i Aarhus tæt på skov og hav eller midt i det hyggelige Latinerkvarter.

Her er der muligheder for alt fra 2 til 80 personer, lækker forplejning fra stedernes køkkenchefer og fede faciliteter til både korte møder og hele arbejdsdage. Og når der bliver brug for en pause, er der ikke langt til hverken byliv, skov eller vand.

Læs også: Catering i Aarhus: Få lækker mad leveret til din næste fest!

Casablanca – Møder midt i Latinerkvarteret

Mødelokaler i Aarhus
Foto: Casablanca

Skal mødet holdes centralt, ligger Casablanca lige midt i Aarhus i det charmerende Latinerkvarter. Her kan op til 52 deltagere samles i deres lokaler, hvor moderne AV-udstyr, projektor, lærred, flipover og wi-fi er klar til dagens møder.

Forplejningen er en del af mødepakkerne, og maden bliver lavet fra bunden i Casablancas eget køkken. I behøver derfor ikke forlade mødet, når det er tid til frokost eller en kop kaffe. Hvis I får brug for en pause, kan I gå en tur i det hyggelige Latinerkvarter, som ligger lige ude for døren.

Læs om Casablanca på deres hjemmeside.

Sjette Frederiks Kro – Skift kontoret ud med Riis Skov

Mødelokaler i Aarhus
Foto: Sjette Frederiks Kro

På Sjette Frederiks Kro får I panoramaudsigt over Aarhusbugten og Riis Skov som nærmeste nabo, selvom I kun er tre kilometer fra Aarhus centrum. Lokalerne er lyse og velindrettede, og der er mulighed for at booke flere lokaler, hvis I har brug for at dele jer op undervejs.

Fra kroen er der direkte adgang til den store terrasse, hvor udsigten over bugten kan nydes mellem dagens møder. Har I brug for lidt bevægelse i løbet af dagen, så ligger skoven lige i baghaven. Her er gode muligheder for både walk and talk og teambuilding.

Køkkenet sørger for forplejningen undervejs. Der er gratis parkering lige ved kroen, så det er nemt at komme frem og tilbage.

Læs mere om Sjette Frederiks Kro på deres hjemmeside.

Tangkroen – Mødelokaler i Aarhus tæt på vandet

Tangkrogen
Foto: Tangkroen

På Tangkroen foregår mødedagen i lyse, nyrenoverede lokaler med udsigt til Tangkrogen og Aarhusbugten. Her er der mulighed for at booke flere lokaler på samme dag, så større grupper kan skifte rammer undervejs eller dele sig op.

De fede faciliteter er blandt andet projektor, lærred, flipover og wi-fi. Tangkroen sørger for fuld forplejning gennem dagen.

Den store terrasse giver mulighed for at rykke en del af dagen udenfor, om det enten er til en pause, walk and talk eller teambuilding. Med Marselisborg Skovene tæt på, har I også rig mulighed for at få frisk luft, inden dagen fortsætter.

Læs mere om Tangkroen på deres hjemmeside.