Foto: Pluma

Mexicansk take away-sted er åbnet på Silkeborgvej

Nu kan du få mexicansk take away fra et nyt sted i Aarhus – og der er rabat på både pris og levering i resten af november.

Craver du også nogle gange burritos, tacos og hjemmelavede tortillachips?

Så er der en god nyhed til dig: Det mexicanske take away-sted Pluma har nemlig slået dørene op på Silkeborgvej i Aarhus.

Konceptet er ifølge Pluma lækker, mættende og autentisk mexicansk mad, som er langtidstilberedt med både syltede og friske grøntsager, kombineret med mexicanske krydderier og hjemmelavede dip, dressinger og marinader.

Læs også: 3 slags take away i Aarhus til dig med udrejselængsel

Lokalt, afslappet og upoleret

Bag Pluma står madvirksomheden Dining Six, der i Aarhus også driver Klokken, Basso og KöD.

“Vi elsker alle facetter af det mexicanske køkken, og når vi laver maden, er vi tro mod traditionerne. Vi inspireres af den lokale, afslappede og upolerede madkultur, som vi finder i lokalsamfundet langt uden for Mexico City. Der er ingen fancy gimmicks – bare god, hjemmelavet mexicansk mad,” udtaler Kasper Skjød, produktchef hos Pluma, i en pressemeddelelse.

Maden bestilles og leveres i samarbejde med Hungry.dk, og det er derfor ikke muligt at spise hos Pluma lige nu.

“Vi bruger det næste stykke tid på at gennemteste både mad og koncept. Hvis vi vurderer, at det holder, så kan vi da ikke udelukke, at Pluma på sigt bliver en egentlig restaurantoplevelse på lige fod med vores andre koncepter,” siger Kasper Skjød.

I resten af november kan du som introrabat få 25 procent på maden samt fri levering.

Verdenskøkkener

Se alle