En stor restaurantkæde – med fem restauranter i Aarhus – indfører nyt tiltag med minimum én vegansk og én vegetarisk forret, hovedret og dessert på alle restauranter.

Spiser du helst vegetarisk – eller vil du gerne undgå animalske produkter? Så har restaurantkæden Madklubben godt nyt til dig.

Kæden nemlig indført, at alle dens restauranter skal tilbyde minimum én vegansk og én vegetarisk forret, hovedret samt dessert.

“Alle køkkenchefer i Madklubben var på en workshop i december, hvor vi kokkerede de lækreste vegetariske og veganske retter. Her skabte vi et væld af grøntsagsbaserede retter, som er fyldt med smag og tekstur. På Madklubben synes vi nemlig, at alle fortjener en lækker madoplevelse. Uanset om man er mest til kød, fisk, grøntsager eller bare lidt af det hele,” udtaler køkkenchef på Madklubben i Aarhus Peter Madsen.

Læs også: 3 nye spisesteder i Aarhus, du bør tjekke ud 

Tiltaget er trådt i kraft på alle Madklubbens restauranter undtagen Mamma’s – her træder det i kraft fra marts.

I Aarhus kan du besøge Madklubben Aarhus på Hack Kampmanns Plads, Food Club Aarhus på Klosterport, Grill Aarhus på Åboulevarden, Mamma’s Aarhus på Frue Kirkeplads og Frankies Aarhus på Mejlgade.