Foto: Madklubben.

Madklubben løfter sløret for menukortet

Den nye restaurant ved havnen i Aarhus løfter sløret for menuen.

Tilbage i januar 2018 kunne Smag Aarhus berette, at Madklubben kom til Toldkammeret ved havnen i Aarhus. Nu har restauranten løftet sløret for menukortet, hvor du kan bestille alt fra tarteletter til ærtesuppe.

”Vores mantra er, at Madklubben laver mad, som folk gerne vil have. Selvfølgelig har vi nogle gastronomiske ambitioner om, hvad vi gerne vil lave, men der skal også være plads til en burger,” siger pressechef Kaspar Mørk Arianto.

Inspiration fra Festugen
Madklubben havde i forbindelse med Aarhus Festuge 2016 en væg, hvorpå folk kunne skrive ønsker til restaurantens menu.

”Vi er gået nøje igennem alle ønskerne, så den har vi fået mange inspirationer fra. Faktisk er tarteletterne og vores perlebygotto udsprunget derfra,” siger Kaspar Mørk Arianto.

Restaurant Madklubben åbner officielt den 15. maj, og du kan læse mere om menuen på Madklubbens hjemmeside.