Lun dig i efterårskulden med bagagerumsportvin

Den 17. oktober byder ølbar i Vestergade på portvinssmagning med ægte portvins-connaiseur.

Mundhæld er gået sammen med DrikPortvin.dk og afholder portvinssmagning og -salg den 17. oktober.

Her pakker portsvinsspecialisten bagagerummet med portvin og kører til Vestergade, hvor du kan få en smagsprøve (eller flere). Du har mulighed for at købe portvin ind til ekstra gode priser direkte fra importøren.

Læs også: 3 steder med spændende øl i Aarhus

Arrangementet er gratis, men du kan indikere, at du kommer ved at bestille en billet på DrikPortvin.dks hjemmeside. Det foregår mellem kl. 13:00 og 17:00 ved Mundhæld på Vestergade 51.

Mundhæld er en specialølsbar i Vestergade med 25 haner. Den hyggelige bar med højt til loftet i rustikke rammer ligger i Aarhus’ tredje ældste bygning med egen gårdhave. Der er også et stort udvalg af ikke-alkoholiske drikkevarer.