Louise Burgaard: Jeg drak kaffe, mens jeg holdt mig for næsen

Louise Burgaard: Jeg drak kaffe, mens jeg holdt mig for næsen

af -
Foto: Privat.

MINE MADVANER: Selvom det var en overvindelse for håndboldspiller Louise Burgaard at drikke kaffe, elsker hun det nu lige så højt som mad generelt. Og så er hun ikke bange for at prøve noget nyt – men man kommer aldrig til at se hende med en rød pølse eller pangfarvet slik i hånden.

Jeg er helt klart en foodie. Jeg elsker mad, og jeg elsker at forberede det – specielt, hvis jeg får gæster. Jeg laver mad stort set hver dag, medmindre der er et arrangement med håndbold, eller min kæreste ikke er hjemme. Så får jeg takeaway. Jeg har to favoritsteder, jeg veksler imellem: Café Glad og Café Fika. Og så har jeg lige fået øjnene op for noget, der hedder Mikuna (vegansk café på Frederiks Allé, red.), som også er ret godt.

Jeg spiser meget alene i hverdagen, fordi vi tit træner på skæve tidspunkter. Derfor gør jeg en ære ud af, at maden er et samlingspunkt, når jeg har gæster. Og så planlægger jeg menuen længe! Hvis det passer, så går jeg gerne ned på Ingerslev Boulevard og kigger på nogle af de lækre grøntsager og frugter, der er i sæson.

Jeg har en madklub med mine dejlige veninder. Nogle gange er det gourmetmad, mens det andre dage bare er en hverdagsret. Det vigtigste er, at vi er sammen og hygger os med at tilberede og spise maden. Jeg går amok over, hvis man har lavet et fedt måltid, og folk så sidder med deres telefoner eller ser fjernsyn. Måltidet er for mig en måde at være sammen på.

Når jeg selv laver mad, finder jeg inspiration på Instagram. Jeg følger rigtig mange madbloggere som Julie Bruun og Anna Bartels. De er gode til at balancere mellem sundhed og synd, så det ikke bliver helt fanatisk. Det er vigtigt at finde en mellemvej. Derfor følger jeg folk, der ikke er strenge i deres diæt, men som også spiser lækkert kød, brød og ost. Det skal ikke være totalt stramt, så går det sjove af det.

Jeg forsøger selv at vise mine følgere på sociale medier, at der ikke er et facit under sundhed, og at sundhed er forskelligt: Hvad der er godt for mig er ikke nødvendigvis godt for dig. Som elitesportsudøver skal du have noget brændstof. Du kan ikke leve af kylling og grøntsager. Så det sker, at jeg ligger et billede op af en kæmpe portion pasta for at vise, hvad jeg spiser, når jeg skal præstere.

Andre gange har jeg taget fotos af nogle lækre desserter, men det føles bare ikke naturligt for mig. Jeg gad godt, at jeg var bedre til det. Det er vigtigt at vise unge mennesker, at det ikke er alle, der spiser avocadomadder og greenies og smoothie-bowls, og at der er mange måder at spise på, specielt hvis man har et job, hvor maden betyder utrolig meget i forhold til ens præstation.

Hvis jeg kunne få brunch til aftensmad, så ville jeg gøre det. Derfor ville jeg også få det svært med et job, hvor jeg skulle stå op klokken meget tidligt om morgenen, for jeg elsker at kræse om min morgenmad og have god tid til at lave en kop kaffe. Så vil jeg sgu hellere have en hurtig frokost eller noget kedelig aftensmad.

Jeg er vild med hjemmebagte boller med ost og pålægschokolade. Jeg tror, at hvis jeg kun måtte leve af tre ting resten af mit liv, så var det chokolade, brød og ost. Hver dag spiser jeg en bolle: Den ene halve med ost og marmelade og den anden halve med pålægschokolade. Pt. har jeg tre forskellige pålægschokolader i mit køleskab, men det har været oppe på fem.

Så varierer jeg lidt med æg, kefir med mysli eller havregrød – ikke den helt klassiske, men med hele pivtøjet af mælk eller soyamælk eller nødder og tørret frugt og frisk frugt. Og så har jeg nogle gange eksperimenteret med overnight-oats. En slags kold grød. På den måde er der meget variation i morgenmad.

Jeg kan godt lide at eksperimentere. Hvis jeg lige har nogle timer, så går jeg i køkkenet og prøver et eller andet. Og det er egentlig sjovt, at det er blevet sådan, for da jeg flyttede hjemmefra, kunne jeg ikke koge et æg. Jeg kan allerbedst lide at bage boller. Og så kan jeg godt lide sundere kager som bananbrød og muffins med bær.

Jeg laver også gerne selv mysli og ting med chokolade. Jeg elsker chokolade. Jeg har ikke som sådan den store kagemani, og jeg forstår mig heller ikke på croissant-hysteriet. Jeg bliver skuffet, hvis jeg får en dessert som for eksempel panna cotta eller fløderand, hvor det kun er én ting. Der skal være noget af det hele. Noget crunch, noget sødt, noget syrligt og noget fedt.

Jeg er absolut ikke kræsen. Men jeg ville aldrig sætte tænderne i røde pølser. De er ulækre, fordi de ser så kunstige ud. Det samme gælder slik. Jeg kan rigtig godt lide slik, men det der blå, grønne og skrigfarvede slik, det har jeg ikke lyst til. Det er jo lige så usundt som alt det andet slik, det ved jeg godt, men det ser for syntetisk ud.

Til gengæld kan jeg næsten ikke komme i tanke om noget “rigtig mad,” jeg ikke kan lide. Jeg er meget alsidig, hvad mad angår, og jeg siger aldrig nej til at smage noget nyt. Men jeg er ikke god til lever og østers og sådan noget. Ting, der har sådan en lidt kvalm konsistens.

Jeg havde en lang periode, hvor jeg heller ikke spiste champignon, fordi jeg syntes, de havde en træls, gummiagtig konsistens. Men det kom jeg mig over. Jeg hadede også kaffe i starten og drak det, mens jeg holdt mig for næsen. Men nu elsker jeg det. Så jeg er ret åben for det meste, hvis det er tilberedt ordentligt.

På kampdage har jeg ikke madritualer som sådan, men jeg tænker meget over min kost. Af samme grund laver jeg ikke så meget inden kamp, så jeg er sikker på at få hvilet og spist ordentligt. Og så har jeg altid noget med til bagefter – også til træning. Det er som regel altid en bolle, noget yoghurt eller kakao.

Restitutionsmåltidet er jo også virkelig vigtigt i min branche. Generelt har jeg lært mig selv altid at have mad ved hånden, fordi jeg er rigtig dårlig til at være sulten. Begrebet hangry passer godt på mig: Vred, når man bliver sulten.

Brug tid på at spise. Nyd det. Det er et godt råd, synes jeg. Mad er ikke bare noget, der skal skrabes ind for at overleve, mens man ser tv og kigger på sin telefon. Og husk at anerkende folk, der har brugt tid på at lave et lækkert måltid.

Louise Burgaard

  • 24 år. Bor i Aarhus.
  • Professionel håndboldspiller i FC Midtjylland og netop udtaget til landsholdet efter en længere skadespause.

Mine Madvaner er et nyt interview-format på Smag Aarhus, hvor vi spørger kendte Aarhus-personer om deres forhold til mad. Har du et forslag til én, du gerne vil læse om, så tip os endelig på info@smagaarhus.dk 🙂

Ann Følbæk
Artiskokker er smukke/Radiser er rå/Figner er søde/Og hindbær ligeså. Jeg er uddannet journalist og pt. i gang med en kandidat i kultur og formidling. Min fritid går med at udforske byens madscene, ligesom jeg også hyppigt tester egne og andres kundskaber i et køkken - mine gymnasiepiger og jeg har nemlig en formidabel madklub, som Michelin-guiden har overset.