Snart kan du besøge bagel- og sandwichbutikken Lillebror endnu et sted i Aarhus.
I slutningen af sidste år åbnede bagel- og sandwichbutikken Lillebror på Vestergade – og snart åbner ejeren bag, Mohammed Badr, endnu et sted i byen med friske bagels og sandwich.
Den nye Lillebror får hjemme på Ny Banegårdsgade 47, som tidligere har huset Café Hollywood, og konceptet bliver en tro kopi af Lillebror på Vestergade.
Læs også: Burgerkæde i Aarhus afslører opskriften på signaturburger
“Vi har kun fået god feedback af vores besøgende, og besøgstallet vokser hver dag. Begge steder vil vi køre brunch, når vi engang må åbne for siddende gæster, og der vil også komme flere veganske favoritter i den nærmeste fremtid,” fortæller Mohammed Badr.
Han regner med, at den nye Lillebror på Ny Banegårdsgade kan slå dørene op i maj.