Nu kan du ganske gratis få opskriften på signaturburgeren fra Burger Shack.
Er du en af dem, der er vild med Shack Burgeren fra Burger Shack?
Så har du nu mulighed for at prøve kræfter med den hjemme i dit eget køkken: Burgerkæden har nemlig valgt at afsløre opskriften på dets mest populære burger.
Læs også: Bagerkæde i Aarhus lokker med nyt, sommerligt wienerbrød
“Vi har gennem tiden været så privilegerede at vinde adskillige priser og få 6-stjernede anmeldelser for vores Shack Burger. Vi har gentagne gange fået spørgsmålet, om ikke vores kunder må få opskriften. Nogle vil måske mene, at det er uklogt at give opskriften væk på en ‘winning combination’, men vores mål med Burger Shack har altid været at få flere danskere til at spise bedre burgere. Det har de kunne i vores restauranter – nu giver vi dem også muligheden derhjemme,” fortæller Christoffer No, direktør i Burger Shack, i en pressemeddelelse.
Opskriften finder du på burgershack.dk/hjemmelavet-shack-burger. Du kan også finde en video af processen på Burger Shacks Facebookside.
Burger Shack åbnede sin første burgerbar i Aarhus i 2016 og er i dag en landsdækkende kæde. I Aarhus er der lige nu fire Burger Shack-restauranter: På Frederiksgade, Jægergårdsgade, Skolegade og Otte Ruds Gade.