Foto: LaCa-LaCa

LaCa-LaCa: Nyt mexicansk spisested i Mejlgade

Har du også en svaghed for det mexicanske køkkens spicy smage? Så skal du et smut forbi LaCa-LaCa, som netop ha slået dørene op i Mejlgade i Aarhus! Her kan du sætte tænderne i smagfulde burritos og mexicanske bowls.

Læs også: Guide: 9 fremragende bagerier i Aarhus

Smagen af Mexico i hjertet af Aarhus

mexicansk
Foto: LaCa-LaCa

I hele 27 år har LaCa LaCa holdt til i Silkeborg, hvor gæsterne har kunnet nyde en vaskeægte bid af Mexico. Nu er det endelig blevet Aarhus´ tur, og den 1. august slog LaCa-LaCa dørene op i den helt nye restaurant i Mejlgade nr. 40.

Lokalerne har tidligere huset Fryden kaffebar, men nu er det blevet tid til at lange burritos og bowls over disken til Aarhusianerne. Du kan glæde dig til autentisk mexicansk street food lavet af dygtige latinamerikanske kokke!

Menuen byder på alt fra saftig Birria (pulled oksekød) til friske vegetariske og veganske retter. Der er helt sikkert noget of enhver smag!

Passion for det mexicanske køkken

laca
Foto: LaCa-LaCa

Det er en dyb og ægte passion for mexicansk mad og tequila, der danner grundstene for LaCa-LaCa. Her vil du opleve, at der er en stor respekt for de originale mexicanske opskrifter. Der bliver hverken gået på kompromis med smagsnuancerne eller retternes oprindelige dna.

Hos LaCa-LaCa er alting lavet fra bunden – lige fra salsaen til guacamolen. På den måde er du garanteret en autentisk mexicansk smagsoplevelse hver gang. Så selvom du nyder din burrito i hjertet af Aarhus, kan du roligt drømme dig væk til mexicanske himmelstrøg!

Du finder LaCa-LaCa på Mejlgade 40 i Aarhus. Restauranten har åbent mandag til lørdag fra kl. 11-20 – om søndagen bliver der holdt siesta.

Du kan læse mere om LaCa-LaCa på deres hjemmeside her.