Kaffebaren Klubhæftets Kaffebar på Nørre Allé lokker resten af ugen med en kop varm kakao til blot 20 kroner.
Det er gråt, det er vådt, og det er blæsende. Med andre ord: Det er tid til varm kakao!
Hvis du ikke ved, hvor du skal vælge at søge ly for vind og vejr, så foreslår vi Klubhæftets Kaffebar på Nørre Allé 78 – her kan du nemlig resten af ugen skaffe dig en kop varm kakao for bare 20 kroner!
Tilbuddet er en fejring af at være nævnt i en varm kakao-guide skrevet af Smag Aarhus, som JyllandsPosten bragte i lørdags.
Du kan slubre den varme kakao i dig hos kaffebaren på Nørre Allé alle hverdage fra klokken 7 til 17.