Foto: Per Bille

Klar til nytår? Anmelderrost take away-koncept tilbyder eksklusiv nytårsmenu

Reklame: Menuen hos Møller & Damgaard Gastro byder blandt andet på hummerbisque og oksemørbrad – og maden kan nemt og bekvemt afhentes i Aarhus C på dagen.

Er du (også) en af dem, der gerne vil have nytårsmiddagen både nem og ekstralækker?

Så er det måske hos private dining- og cateringvirksomheden Møller & Damgaard Gastro, du skal bestille maden til årets sidste aften.

Her får du nemlig både snacks, mad og vinpakke samt instruktionsvideoer til, hvordan du anretter middagen. Nemt og bekvemt – og du kan i stedet bruge tiden på at hygge dig med dine gæster.

Syltet tun, hummer og okse

Menuen består af fire retter, og du kan glæde dig til at sætte tænderne i syltet tun med avokado, wasabi pecan og hoisin, hummerbisque med jordskokker, grønkål og hummersouffle, oksemørbrad med knoldselleri, løg og madagascarpeber samt passion med chokolade og vanilje.

Skal du og middagsgæsterne have snacks, kan du vælge mellem rustikke kartoffelchips med urtemayonnaise eller puffede ris med røget paprika samt tomatmayonnaise.

Intet nytår uden vin, og Møller & Damgaard Gastro har naturligvis sørget for en pakke til fire personer, der komplimenterer maden: Her får du en flaske Cava Requina, to flasker hvidvin – Riesling Burrweiler samt Grillo – en flaske Shiraz samt en flaske sød vin, Beerenauslese Pfalz.

Et stærkt hold bag maden

Prisen for fire retter er 475 kroner per kuvert. Ønsker du snacks til, koster det 75 kroner per pose, mens vinpakken til fire personer står til 895 kroner.

Det hele kan afhentes den 31. december mellem klokken 14.00 og 16.00 på Fiskerivej 6 i Aarhus C. Skulle du befinde dig i nærheden af Herning, kan maden også afhentes hos Dining in the Dome, Gødstrupvej 60 i Herning.

Du bestiller middagen på Møller & Damgaard Gastros hjemmeside.

Bag Møller & Damgaard Gastro står Jacob Møller, tidligere sous- og køkkenchef på Michelinrestauranten Frederikshøj, samt Thomas Damgaard, der har haft flere ledende stillinger med fokus på menu- og konceptudvikling i hotel- og restaurationsbranchen.