Foto: Nordisk Film Biografer Trøjborg

Jul i Trøjborg Biograf: Tapas, julefilm og portvinsgløgg!

Denne artikel er skrevet i samarbejde med Nordisk Film Biografer Trøjborg.

Julen nærmer sig, og Nordisk Film Biografer Trøjborg i Aarhus inviterer til en række hyggelige og stemningsfulde oplevelser, der kombinerer kvalitetsfilm, lækker mad og magisk musik. Med sit intime og afslappede miljø er biografen det perfekte sted at lade julestemningen indfinde sig. Her kan du læse, hvilke arrangementer du kan opleve til jul i Trøjborg Biograf!

Læs også: Her får du tre bud på Aarhus’ lækreste flæskestegssandwich!

Nyhed på menukortet: Portvinsgløgg til julestemningen i Trøjborg Biograf

Gløgg
Foto: Nordisk Film Biografer Trøjborg

Som en ekstra juleforkælelse har Trøjborg Biograf tilføjet portvinsgløgg til deres menukort. Denne varme og krydrede nyhed på menukortet er perfekt til at skabe ægte julestemning, mens du nyder en god film eller blot slapper af i den hyggelige café. Den lækre portvinsgløgg er en oplagt ledsager til både film og den delikate tapasanretning, som biografen også tilbyder.

Tapas til biografoplevelsen – Nyd lækker tapasanretning før, under eller efter filmen

Jul i Trøjborg Biograf
Foto: Nordisk Film Biografer Trøjborg

En biograftur på Trøjborg kan nu suppleres med en lækker tapasanretning til blot 85 kr. (ekskl. drikkevarer). Tapasanretningen er perfekt sammensat, og byder på serrano skinke, salchichon og chorizo pølser samt Iberico ost lavet på komælk. Hertil serveres grønne oliven fra Spanien, røde oliven fra Italien, grillet artiskok og rød peberfrugt fyldt med friskost. Som prikken over i’et kan du dyppe den saftige foccacia med oliven i tre forskellige slags dip.

Du kan nyde tapas før, under eller efter filmen – præcis som det passer dig. Da caféen ikke tager imod bordreservationer, er det nemt at bestille ved ankomst og gøre oplevelsen endnu mere speciel.

Magisk jul med André Rieu – Se Gold and Silver på det store lærred

Jul i Trøjborg Biograf
Foto: Nordisk Film Biografer Trøjborg

Trøjborg Biograf inviterer til en helt særlig filmoplevelse, når André Rieus julekoncert Gold and Silver vises på det store lærred. Denne storslåede koncertfilm er fyldt med klassiske julemelodier, smuk scenografi og den karakteristiske varme, som Rieu og hans orkester er kendt for.

Oplev magien, som om du selv var til stede i koncertsalen, når filmen tager dig med til en overdådig fejring af julen. Visningerne finder sted lørdag d. 7. og søndag d. 8. december og byder på en unik mulighed for at lade sig opsluge af musikken og den stemningsfulde atmosfære. Trøjborg Biografs hyggelige rammer gør denne filmoplevelse til noget helt særligt, perfekt for både dedikerede fans og alle, der ønsker en ny og inspirerende måde at komme i julestemning på.

Find billetter her.

Juleklassikeren Alene Hjemme – Oplev den ultimative jule-nostalgi i Trøjborg Biograf

Jul i Trøjborg Biograf
Foto: Nordisk Film Biografer Trøjborg

Ingen jul er helt fuldendt uden en tur ned ad memory lane med Kevin McCallister, der på komisk vis må forsvare sit hjem mod to klodsede indbrudstyve. Trøjborg Biograf inviterer dig til at genopleve den ikoniske juleklassiker Alene Hjemme ved to særvisninger, der finder sted torsdag d. 14. og fredag d. 15. december.

Filmen, der første gang indtog biograflærrederne i 1990, er en sand julefavorit for både store og små. Kevin, spillet af den uforglemmelige Macaulay Culkin, bliver ved en fejltagelse efterladt alene hjemme, mens familien rejser på juleferie. Hvad der starter som hans drøm om frihed og ubekymret leg, udvikler sig hurtigt til et actionfyldt eventyr, hvor Kevin bruger sin opfindsomhed til at outsmarte tyvene Harry og Marv.

Denne visning er en perfekt mulighed for at tage familien eller vennerne med til en hyggelig aften, hvor latter og hjertevarme går hånd i hånd. Uanset om det er din første gang, eller du har set filmen utallige gange, er der noget magisk ved at opleve den på det store lærred når det bliver jul i Trøjborg Biograf.

Find billetter her.

Den hyggelige jul i Trøjborg Biograf – Se Nødeknækkeren juleballet

Nødeknækkeren

Oplev magien og julestemningen med den ikoniske juleballet, Nøddeknækkeren, på det store lærred i Trøjborg Biograf den 22. december kl. 11:30. Til tonerne af Tchaikovsky inviteres hele familien til en uforglemmelig rejse fyldt med dans, drama og fortryllelse.

Peter Wrights koreografi bringer Royal Ballets klassiker til live med historien om Clara, hendes magiske nøddeknækker og det storslåede slikkongerige. Tag med på eventyret, når de står ansigt til ansigt med musekongen og møder Sukkerblommefeen.

Det er en forestilling, der spreder juleglæde til både store og små. Skynd dig at sikre billetter til denne festlige formiddagsforestilling!

Find billetter her.