Foto: Martin Ib.

Festlige forberedelser: Inspiration til hverdag, fest og events

MIB brugte den første søndag i februar på at inspirere gæster i deres pakhuse på Aarhus Ø til den næste fest eller store event. Vi var selv med, da de mange besøgende blev taget med på en rejse gennem forskellige universer: Bryllup, festlige højdepunkter, hverdags fester og så en fastelavnsbollekonkurrence.

Igennem de forskellige universer kunne gæster ikke bare se på men også smage på lækre mad og drikkevarer. Derudover var der inspiration af smukt dækkede borde, farverige blomster, elegant tøj, glitrende smykker og stemningsfuld musik.

Altså: noget for enhver smag som tirrer alle festsanserne. Det er dog ikke kun festlige begivenheder, det handler om. Der var også inspiration og nye produkter at prøve, som er tiltænkt at give nydelse til hverdagen.

Nedenfor kan du læse mere om alle universerne fra inspirationsdagen. Du kan også finde mere information på MIBs hjemmeside. Hele arrangementet bliver gentaget til næste år, hvor det afvikles den første weekend i februar d. 2/2-2025.

Bryllupsfest med flotte kjoler, lækker mad og fed musik

MIB. Inspirationsdag. Fest.
Foto: Josephine Holde Thomsen.

Til brylluppet skal der være blomster, drinks, lækker mad og god musik. Farverige blomster på borde og vægge er også nødvendigt. Og så glade gæster. Så er man også ved at være der. I bryllups-universet er der fyldt med det hele: Borde var pænt dækket op med flot service og porcelæn, og buketterne passede til. Der blev serveret inspirerende og god mad.

Til at skylle ned med var der et udvalg af vine og andet alkohol, der kunne prøvesmages, og som var nøje udvalgt til dagen. En DJ spillede op, og pludselig føltes det nærmest, som om man var til bryllup en solskinsdag i juni. Der manglede bare lidt kirkeklokker.

Faktisk var der også et brudepar, der kom gående ind, og vi så, hvordan de skar bryllupskagen. En af de mere traditionsrige elementer i ethvert bryllup.

Tøjet skal selvfølgelig også sidde lige i skabet, så der var også udvalg af flotte hvide kjoler. Der blevet prøvet også taget mål til den store guldmedalje.

I bryllupsuniverset kunne man opleve virksomheder som: Vibholm, GRAPECARE, Marianne CARØE (brudekjoler), Anthon & Katrine-

Festlige højdepunkter – fødselsdage, konfirmation og alle de andre

MIB. Inspirationsdag

Barnedåb, konfirmation, studentergilde, fødselsdage og alt derimellem og efter. Der er mange anledninger til at holde en god fest for venner og familie. Men der skal også inspiration til, og der skal stilles nogle spørgsmål. Skal det være en temafest? Skal jeg selv lave maden, eller skal vi have noget udefra? Hvad med borddækning?

Der er mange ting at tage stilling til, og alt efter festens karakter og størrelse, så skal der træffes valg. Men så var det godt, at et af universerne var spækket med idéer til, hvordan den næste fest kan spænde ud. Og der var masser af kage at smage på, for det skal selvfølgelig til: Dåbskage, konfirmationskage og studenterhue-kage.

Foråret er så stille på vej, og forårstid er konfirmationstid. Forventningens glæde er altid stor, når konfirmationen nærmer sig. Og så er det jo godt, at MIB havde samlet det hele ét sted. Der var inspiration og smagsprøver på forskelligt slags mad. Om det var tøjet til pigen eller drengen, så var der også forskellige bud på, hvordan konfirmanden skal styles til den store fest.

Der var god musik. Så man næsten fik en fornemmelse af, at man stod til receptionen efter kirken og ventede på, at æresgæsten ville melde sin ankomst.

I det her univers kunne man blandt andet møde disse virksomheder:  Cocktail Company, Marianne CARØE (konfirmationskjoler), Århus Charter og MAKEUP ACADEMY.

Mad og nydelse til hverdagens fest og forkælelse

MIB Inspirationsdag.
Foto: Martin Ib

 

Der er dog også hverdagens fester og forkælelse. Om det er rødvin på en tirsdag, sushi på en torsdag, så kan vi alle have brug for festligheder i hverdagen i ny og næ. Det var der masser af inspiration i hverdags-universet, hvor man bl.a. kunne smage på måltidskasser og vin.

Derudover var der også en spændende blindsmagning, som flere gæster med stor iver deltog i.

Her var det muligt at møde virksomhederne: Charm, Tchin Tchin, Mad til Døren, Spiseriet8000, MIBfeast, Melværk.

Fastelavnsbolle-konkurrence for amatørbagerne

Martin Ib. Inspirationsdag. Fest. Aarhus Ø
Foto: Josephine Holde Thomsen

Bager du Aarhus’ bedste fastelavnsbolle? Sådan lød det i invitationen fra MIB, hvor de udfordrede amatørbagere til at stille op med deres fastelavnsboller i en konkurrence. Dommerpanelet bestod af et kompetent og navnkyndigt dommerpanel: René Mammen, Martin Ib, Thomas Wolff (bager og konditorchef hos MIB) og Simone og Magnus fra Radio Go!FM.

Dommerne er trænede i at vurdere fastelavnsbollerne ud fra kriterier som smag, konsistens, kreativitet og udseende.

Vinderfastelavnsbollen bliver brugt som inspiration til en speciel fastelavnsbolle, der kun bliver solgt fastelavns-søndag i MIBbageri i Aarhus. Der var også et trofæ og muligheden for at få fire af de specielle fastelavnsboller. Vinderen blev Henriette, og hun kan altså se frem til se fastelavnsboller inspireret af hendes vinderværk i butikkerne på søndag.

MIB er et aarhusiansk mad-univers bestående af en lang række virksomheder, som årligt bespiser mere end 1 million mennesker. Grundlaget er helhedsoplevelser med mad som det bærende element. Retterne tager udgangspunkt i en blanding af klassisk og moderne bagværk og kogekunst af friske råvarer.

Udover deres store madmarked på Aarhus Ø, kan du besøge deres bagerier på Langenæs i Meny, Riiskov, Trøjborg og i Frichsparken. Læs mere.