Indretning af spisested: Omgivelser man vender tilbage til

Hos en nyåbnet restaurant eller café, er der én ting, der er lige så vigtig som et godt menukort og god service. Indretningen.

Indretningen skal skabe rum, hvor gæsterne føler sig afslappet, godt tilpas og inspirerede. Gæsterne skal nyde at være i omgivelserne lige så vel, som de skal nyde maden – for så vender de tilbage.

Omgivelser påvirker adfærd

I virksomheder kan den rette indretning virke direkte fremmende på medarbejdernes produktivitet. I soveværelset påvirker indretningen din nattesøvn. På en restaurant eller café handler omgivelserne om at påvirke gæsterne. Omgivelserne på en café eller restaurant kan supplere madoplevelsen og give gæsterne lyst til at vende tilbage – sammen med flere af deres venner.

Det er svært at give én konkret løsning på, hvordan en café eller restaurant skal indrettes, men for næsten alle handler det om at skabe rolige omgivelser – uden de bliver kedelige. Rolige omgivelser skabes bedst ved at benytte materialer, som fremkalder velvære. Derfor ser man flere og flere spisesteder, der bruger træ, sten og oprindelige byggematerialer i deres indretning. Hos roomformore kan du lade dig inspirere af alt fra møbler, tekstiler og boligtilbehør, der uden tvivl vil kunne skabe rolige omgivelser, dine gæster vender tilbage til.

Selvom omgivelserne skal være rolige, er det i dag populært med lokaler, hvor der foregår flere ting på samme tid. Åbne køkkener samt lyse og luftige lokaler skaber en god oplevelse for gæsterne. De lyse og åbne rum kan med fordel udsmykkes med vovede farvesammensætninger for at overraske gæsterne. Plakater og malerier fra minida.dk er oplagte til den opgave.

Husk akustikken!

Skal du indrette en café eller restaurant så husk akustikken! Når mad, design, indretning og service spiller er det så ærgerligt, hvis ikke også akustikken gør. Gæsterne skal jo kunne høre, hvad der bliver sagt på den anden side af bordet. Fejler akustikken, fejler også oplevelsen.