Hos Moccacity på Gammel Munkegade 19 kan du få en hindbærsnitte-ispind.
Elsker du hindbærsnitter? Elsker du is? Så vil du elske Moccacitys hindbærsnitte-ispind! Siden sommeren 2017 har Moccacity solgt deres egen hindbærsnitte-ispind, og det er en kæmpe succes iblandt aarhusianerne.
”Det er en lækker økologisk flødeis, som vi tilsætter hindbær og smørbagte hindbærsnitte-bunde, som vi knaser. Så får isen knas indeni,” fortæller Ulla Dahl, ejer af Moccacity.
Moccacity har et rigtig godt ry for deres hindbærsnitter.
Du kan også få en anden smagsvariant: nemlig mocca-ispinden. Det er en is lavet på espresso overtrukket med chokolade. Is-pindene koster 35 kroner, og du kan få den, så længe vejret er is-venligt. Du kan følge med hos Moccacity her