Sponsoreret: Hos Bruuns Galleri kan du finde mad for enhver smag og til priser, hvor alle kan være med. Her kan du nemt og bekvemt kombinere dine indkøb med lækkerier.
Når du skal en tur i Bruuns Galleri for at shoppe, skal du sørge for at forkæle dig selv med noget godt at spise og drikke. Og der er heldigvis masser at vælge imellem i byens indkøbscenter.
Den lette sult
Hvis den skal stå på let, sund og lækker frokost, er Anettes Sandwich det perfekte sted at gå hen. Her kan du få sandwich og salater for enhver smag. Hold for eksempel øje med stedets gæstesandwich, hvor du kan prøve nye smagsvarianter. Du kan også holde dig til de klassiske på kortet som for eksempel hønsesalat og bacon, landskinke og ost eller laks og rygeostcreme.
Juicekæden Joe & the Juice med den dunkende musik og flirtende personale er kendt for deres lækre juice og smoothies. Hos Joe & the Juice kan du finde sandwich, salater, bagværk og sunde snacks samt en rigtig god kop kaffe. Prøv for eksempel bagværk og snacks som Joe’s Chocolate Brownie eller Joe’s Raw Cocoa Bite til din kaffe. Mums!
Sunset Boulevard tilbyder lidt af hvert, når det kommer til varme og kolde sandwich, burgere og fritter i den sunde ende. Du kan både finde mad, der er lige til at nyde i restauranten, eller du kan gribe en hurtig snack, så du kan komme videre rundt i butikkerne. Hos Sunset Boulevard finder du også kaffe fra Espresso House, og mundvandsløbende desserter som cookies og ice cream pop med vaniljeis, chokoladesauce, flødeskum og karamelliseret popcorn.
Eftermiddagshygge
Emmery’s er kendt og elsket for det dedikerede fokus på gode, økologiske råvarer. Bagerikæden, som oprindeligt startede i Guldsmedgade, har blandt andet den bedste kanelsnegl ifølge dagbladet Politiken, og det er da bestemt heller ikke den eneste kage, der er værd at sætte tænderne i. Hvis du er fast kunde, kan du købe et kaffekort og få rabat hver gang, du køber din foretrukne kaffe. Ikke dårligt!
Espresso House er kædén, når det kommer til take away kaffe i Skandinavien. Hos Espresso House er kaffen i fokus. Alt kaffe er specialkaffe, og kæden har sit helt eget risteri uden for Stockholm. Hos Espresso House er det ikke kun kaffe, du kan tage med i hånden, men også kolde drikke, mad og bagværk lavet på Espresso House Bakery i Malmø. Velbekomme!
Kaffebaren Caffé Pascucci er en vaskeægte italiener i Aarhus. Caffé Pascucci er nemlig en del af en international kæde, der har hjemme i Italien. Kæden har direkte distribution fra kaffebønderne, og espressobønnerne, som du finder i din to go kaffe, er ristet i Italien. Hvis du trænger til noget til sulten eller den søde tand, kan du sætte tænderne i forskelligt bagværk, italiensk-inspireret is fra Okkels eller noget af stedets lækre mad. Bellissimo!
Foran Kvickly finder du BrødCooperativet og den tilhørende café Cirkel Café. Hos Cirkel Café kan du nyde en god kop kaffe og et fantastisk stykke bagværk fra BrødCooperativet. Filosofien hos Cirkel Café er, at du skal kunne få for eksempel en god kop kaffe og en kage, uden at det gør ondt i pengepungen. Og det må man sige er lykkedes. Du får nemlig en kop filterkaffe og en valgfri kage for kun 35 kroner.
Cafétur
Hvis du har lyst til en rigtig caféoplevelse på din shoppetur, skal du tage et smut forbi Café Karma. Her kan du både få frokost og aftensmad eller få stillet den lille (søde) sult. Du kan for eksempel prøve en frokostmenu, hvor du er sikret at blive mæt for en god pris. Caféen byder på rolige omgivelser, så du – og dit Dankort – får et tiltrængt hvil.
På den hyggelige Café Norr får du klassisk cafémad. Her kan du for eksempel få salater, lette retter som brunch, nachos og tomatsuppe eller varme retter som pasta og Chili con Carne. Du finder selvfølgelig også burgere og sandwiches, og der er en helt særlig menu til de mindste. Her kan du spise hele dagen, så der er mulighed for at få noget godt, ligegyldigt hvilket tidspunkt du er på indkøb.
Hvis den skal stå på buffet med kæmpe udvalg, så skal du svinge forbi Dalle Valle i toppen af Bruuns Galleri. Her finder du både Á la Carte-menu og buffet, som en brunch- og aftenbuffet med retter for enhver smag. På brunchbuffeten finder du alt, der hører hjemme på et brunch- og frokostbord. Du kan komme forbi alle dage mellem 10 og 16. På aftenbuffeten finder du minimum 25 varme retter og et hav af kolde anretninger. Du kan sætte tænderne i de lækre valgmuligheder alle ugens dage fra kl. 16. Og du må selvfølgelig tage så mange gange, du orker.
Mad fra hele verden
I Bruuns Galleri finder du en ægte moderne vietnamesisk restaurant. Hos Cú Cú får du traditionelle retter som for eksempel Pho. Menukortet er inspireret af maden fra det nordlige Vietnam og området omkring den gamle hovedstad Hanoi. Hvis du trænger til rejsens vingesus lige her i Aarhus er Cú Cú stedet for din frokost eller aftensmad, når du skal i Bruuns Galleri.
Du kan få en bid af Grækenland lige midt i Aarhus C – og det er selvfølgelig i Bruuns Galleri. Hos Den Græske Delikatesse kan du for eksempel få friske græske sandwich og specialiteter som tapenader, feta, oliven og varme delikatesser. Du kan også finde samosa, falafel og ruller på menuen, og det er nemt at gribe på vej hjem eller ud i byen. Den Græske Delikatesse har nemlig en disk lige ud til gangen ved Kvickly, så du hurtigt kan komme videre med dine lækkerier. Velbekomme!
Skal den stå på lækkert og sundt thai mad? Så skal du forbi Det Grønne Køkken. Restauranten serverer lækre salater og thai take away, som du både kan tage med eller nyde ved et af bordene. Her blander du selv din mad, så du får lige præcis dét, du bedst kan lide. Der er intet mindre end syv buffeter fyldt med salater, klassiske forårsruller og autentiske karryretter. Stedet tilbyder også studierabat, så du kan få skøn thaimad til frokost eller aften uden, at det gør ondt på pengepungen.
I Marmaris i Bruuns Galleri møder du en skøn duft af pizzaer, kebab, kylling og pita med sprød falafel. Her kan du nyde flere tyrkiske fristelser eller tage din mad med hjem, hvis du er på farten. Stemningen er altid hyggelig, betjeningen venlig og priserne mere end rimelige. Hvis den skal stå på lækker og hurtig mad, så er det Marmaris, du skal svinge forbi. Hvad end det er frokosten eller aftensmaden, der skal ordnes af andre, er der garanteret tilfredse ganer og maver med mad fra Marmaris.
Sushimania kender du sikkert fra gadebilledet, og du finder selvfølgelig også en afdeling i Bruuns Galleri. Hos sushirestauranten går de ikke på kompromis med sushiens friskhed og kvalitet – men heller ikke med dit budget. Sushimania laver nemlig lækker, frisk sushi serveret lynhurtigt og uden, at det koster en formue. Du vælger selv din kombination af stykker, eller du kan vælge bokse, der er blandet med sushi-lækkerier på forhånd. Så er der noget for alle. Og sådan en servering er perfekte for alle, der vil have sund og god mad på farten. Arigato, Sushimania!
Rigtig god tur i Bruuns Galleri!