Pixabay

Sommernyhed fra Mor Anna: Gratis kaffe til dit morgenbrød

Bageriet Mor Anna i Mejlgade 5 giver gratis morgenkaffe.

Er du én af dem, der aldrig kan få nok kaffe? Så har Mor Anna fundet løsningen. De giver nu gratis kaffe alle hverdage mellem 7 og 9, når du køber brød og kager i butikken.

”Vi markerer, at vi har fået nye åbningstider, så vi nu har åbent fra klokken 07. Til dem, der kommer tidligt, har vi derfor forsøgt at lave en lille morgenklub med hyggestemning og gratis kaffe på kanden,” siger indkøber og bagmand Kim Dreehsen.

Smagfuld nyhed på menuen
Mor Anna har ikke ligget på den lade side og ferien er blevet brugt på at genfortolke en populær, gammel klassiker.

”Vi har brugt sommerferien på at tage den klassiske citron fuldmåne til efterretning og præsenterer vores bud på den. Vi bruger blandt andet lemon curd, som glasur,” fortæller Kim Dreehsen.

Elsker du også Mor Annas populære croffins, er det med at være opmærksom, da der vil blive præsenteret flere sommernyheder i de kommende uger. Læs mere på Mor Annas Facebook-side her.