Butikken, der har hylderne fyldt op med øl på Vestergade, fejrer fødselsdag fredag den 21. maj.
På fredag er det et år siden, at Væskebalancen slog dørene op på Vestergade. Det fejrer den ølfanatiske bottle shop selvfølgelig med gratis øl. Hip hurra!
Læs også: Prøv de søde flasker: Kombuchasmagning på Nørregade
Hvis du kigger forbi butikken på Vestergade 64 fredag den 21. maj, kan du holde din egen væskebalance op med en gratis fadøl og blodsukkeret oppe med et stykke kagemand. Ja tak!
Fødselsdagen bliver desuden fejret med ølglade tilbud. Du kan blandt andet få fem øl for 200 kroner.