Foto: Okkels

Godt nyt til påskefrokosten: Isbutik laver påskeæg

Du har helt sikkert ikke prøvet et påskeæg, der er fyldt op med sorbetis. Men det kan du nu få hos aarhusiansk isbutik. 

Hos Okkels i Risskov har de prøvet noget nyt for at bringe påskebordene rundt i Aarhus til det næste niveau. Stedet har netop lanceret et helt særligt påskeæg, som man roligt kan sige, er lidt ud over det sædvanlige. 

Læs også: Populær restaurant leverer årets påskemenu

Påskeægget består af en hjemmelavet chokoladeskal, der er fyldt godt op med mango sorbetis, hvid chokolade og pistaciecreme. Mums! Påskeægget passer perfekt til én person og er derfor oplagt til den coronavenlige påskefrokost. Prisen er 60 kroner per styk.

Du kan selvfølgelig også kigge forbi Okkels på Nordre Strandvej 45 i Risskov, hvis du trænger til en god omgang italiensk is, en milkshake eller en iskaffe. Okkels holder også til Åbyhøj, men påskeægget kan kun købes hos isbutikken i Risskov. 

God fornøjelse!