Reklame: A Hereford Beefstouw i Aarhus byder blandt andet på bøf af velhængt oksefilet til en særlig pris under restaurantfestivalen Gastro Week.
Er du vild med et godt stykke kød – gerne til en god pris?
Så er A Hereford Beefstouw stedet, du skal sikre dig billet til restaurantfestivalen Gastro Week i uge 6-8. Restauranten byder på en tre-retters menu til bare 300,- på udvalgte datoer mellem den 3. og 22. februar.
Forretten er Gravad Laks med rustikt brød og sennepsdressing, der er lavet efter Fru Damgaards egen opskrift fra 1971. Retten er blevet serveret i snart 50 år – og det er ikke uden grund.
Hovedretten består af en bøf, skåret af mørt velhængt oksefilet. Bøffen serveres med kryddersmør samt sæsonens kartoffel eller pommes frites. Til dessert venter der en sprød, men samtidig chewy chokoladebrownie. Hertil serveres den bedste vaniljeis fra Kastbergs med vaniljekorn fra Madagascar Bourbon Vanilje.
Der er mulighed for at tilkøbe både A Hereford Beefstouws overdådige salatbar samt kaffe – og skal din bøf være vegansk, kan det også sagtens lade sig gøre. Du skal blot kontakte restauranten telefonisk dagen før dit besøg.
A Hereford Beefstouw har siden 1982 serveret gode bøffer for aarhusianerne; først fra Skolegade, siden fra Åboulevarden 46A, hvor restauranten ligger i dag. Du kan læse mere om A Hereford Beefstouws tre-retters menu under Gastro Week her.