Fuld valuta for dine smagssanser

Århus er generelt kendt som et af de bedste steder i Danmark, når det kommer til at finde restauranter. De bedste spisesteder er dog ikke nødvendigvis placeret på de mest fremtrædende adresser, så det anbefales, at du går rundt i byen og ser, hvad Århus har at byde på – især hvis du elsker at spise god mad.
Ikke alle spisesteder har høje priser. Og høje priser er ikke nødvendigvis en indikator for kvalitet; du kan finde overraskende god mad på nogle af de mere budgetvenlige spisesteder. Flere steder i Århus har også frokosttilbud, så du kan nyde en god frokost endnu billigere.

I Århus har de mange muligheder for at spise mad fra alle hjørner i verdenen. Du finder alt lige fra italiensk til græsk, mellemøstlig, kinesisk, vietnamesisk, thailandsk, japansk og selvfølgelig god gammeldags dansk mad. Er du på tur til Århus, eller ønsker du bare at finde noget god mad, der ikke tømmer din bankkonto, har vi her fundet nogle gode bud på budgetvenlige spisesteder.

Madklubben Århus

Madklubben Århus er beliggende i det historiske Toldkammer ved Aarhus Havn. Restauranten er en del af en kæde, der findes flere steder i Danmark. Der findes endda også endnu en Madklubben i Århus ved navn Madklubben Grill.

På Madklubben Århus har du mulighed for at få en tre-retters menu til blot 225 kroner. Dette inkluderer en forret, en hovedret og en dessert. Ønsker du blot en enkelt ret eller to, er der også mulighed for det. Menuen ændrer sig løbende, så du kan sagtens besøge Madklubben Århus mere end en gang.

Aarhus Street Food

I en gammel bygning ved siden af busstationen er der placeret 30 madboder med både lokale og internationale retter. Atmosfæren er rustik og afslappet med lange borde, hvor du kan sidde og nyde din mag.

Her er der god mulighed for at prøve dansk mad eller retter fra andre steder i verdenen. Uanset om du er i humør til burger, pitabrød eller fish and chips, er der noget til enhver smag. Du finder også lækre desserter, så du kan få tilfredsstillet den søde tand. Alle madboder serverer lækkert mad til budgetvenlige priser.
Burger Boom
Burger Boom er et lille sted midt i centrum af Århus med et menukort, der består af burgere og fritter. Alt sælges til billige priser, så du kan få stillet sulten uden at bruge for mange penge. Her kan du nemlig få burgere fra blot 50 kroner.

Er du på restaurant i udlandet? Så brug din valutaomregner

Det er naturligvis ikke altid, at du spiser i Århus eller tager på tur til byen for at nyde de mange spisesteder. Sommetider er du på ferie i udlandet – og her kan det sagtens være, at du også gerne vil besøge de budgetvenlige spisesteder.
Udover at søge rundt på internettet for at finde de forskellige budgetvenlige restauranter ved den pågældende destination, er det en fordel altid at tage din valutaomregner med. På den måde kan du hurtigt indtaste beløbet på det specifikke måltid, hvorefter du kan se, hvad det ender med at koste dig. Er det for dyrt, kan du hurtigt finde en ny restaurant, hvor prisen er mere i din boldgade.