RESTAURANT Gæsterne sender restaurant på havnen til tops i ny opgørelse.
Den aarhusianske restaurant Frøken Koch er restaurantgæsternes klare favorit i Østjylland. Det viser en ny opgørelse, som bookingsitet Dinnerbooking har lavet på baggrund af 14.425 gæsteanmeldelser i juli måned.
Og det er ikke bare i Østjylland, at Brødrene Kochs restaurant er populær. På top fem-listen over de bedste anmeldelser i hele Jylland kommer Frøken Koch ind på en flot andenplads.
“Vejret, maden, omgivelserne og betjeningen var helt perfekt. Det var den bedste fødselsdag ever jeg har haft i mine 37 år. Er bestemt ikke sidste gang jeg kommer på frøken Koch,” skriver brugeren Janni for eksempel på bookingsitet.
Meget populær
Brødrene Kochs restaurant, der fra en hyggelig placering på havnen har det danske køkken i fokus, er bestemt ikke uvant med topplaceringen. På Smag Aarhus kunne vi tidligere på året fortælle, at Frøken Koch også havde fået de bedste gæsteanmeldelser i i Østjylland i hele 2015.
Opgørelsen dækker 58 østjyske restauranter, der benytter DinnerBookings system. Hele top 5-listen for juli 2016 ser sådan ud:
1. Frøken Koch
2. Kähler Villa Dining
3. Nordisk Spisehus
4. Hærværk
5. Fru Møllers Restaurant