Eksotisk sandwich- og bowlrestaurant i Mejlgade fejrer 3 års fødselsdag med gode tilbud hele dagen.
På fredag fylder Mahalo Food Club hele 3 år, og det skal selvfølgelig fejres.
Hele dagen fredag kan du købe de tre mest populære bowls til kun 50 kroner. Du kan vælge mellem Salmon Diaz med blandt andet laks, ris, grønt og siracha-mayo, en Tuna Turner med tun, ris, grønt, rogn og sesam-mayo eller en Chicky Yaki med kylling, ris, grønt og sataye-sauce og peanuts. Mmmm!
Læs også: 3 sandwichsteder i særklasse i Aarhus
“Vi er meget taknemmelige over, at stamgæster og nye gæster har ydet støtte til de små lokale spisesteder som Mahalo Food Club. Det er vi evigt takenemmelige for. Derfor synes vi, at vores fødselsdag og vores gæster skal fejres i denne underlige tid,” siger partner i Mahalo Food Club, Troels Rasmussen, i en pressemeddelelse.
Tilbuddet med de 50 kroner for en bowl, gælder for almindelig størrelse Salmon Diaz, Tuna Turner og Chicky Yaki ved bestilling på Mahalo Food Clubs hjemmeside til afhentning eller levering.