Stedet, der specialiserer sig i fast food, der ikke er junk food, byder på ekstra forkælelse her til påske. Måske finder du et påskeæg i din pose?
WeFeat, der byder på sunde og lækre bowls, sandwich og andet godt, byder også på lidt ekstra her til påske.
I perioden 22. marts til og med 5. april kan du være heldig at finde et påskeæg i din bestilling. Æggene bliver gemt i nogle af poserne, så hold godt øje. Du kan nemlig være et af de heldige påskelam, der løber af med en præmie.
Læs også: 3 steder med sund take away til frokost
Maden er 100 % økologisk. Her kan du for eksempel få en Hottie bowl med oksekød, forskellige slags grønt, quinoa, chili dressing og -flager og sesamfrø. Du kan også nappe en sandwich som for eksempel The Veggicana, hvor du får falafel, grønt, sorte bønner, creme fraiche og majstortillachips i et ristet brød. Mmmm.
WeFeat ligger på Guldsmedgade 33 og Frederiks Allé 102.
Held og lykke!