Foto: Restaurant Domestic

Restaurant Domestic: Hold din næste fest på Michelin-restaurant i Aarhus

Skal du holde bryllup, rund fødselsdag eller fejre en anden særlig begivenhed? Så kan du holde din næste fest på Restaurant Domestic i Mejlgade. Her kan du samle familie og venner til en hyggelig dag med god mad. Restauranten har to selskabslokaler med plads til både små og store fester.

Restaurant Domestic er kendt for sit Michelin-køkken, hvor lokale råvarer og sæsonens ingredienser er i fokus. Menuen kan tilpasses efter dine ønsker og budget, så den passer til den anledning, du skal fejre.

”Der er altså noget helt særligt over at være med til at fejre folks store begivenheder i livet. Når værten eller værterne træder ind og er helt spændte, og gæsterne så småt begynder at komme, opstår der en helt fantastisk stemning. Det elsker vi at være en del af,” fortæller Christoffer Norton, stifter og køkkenchef på Restaurant Domestic.

Læs også: Nytårsmenu i Aarhus: Den ultimative guide til 11 lækre menuer i 2026

Selskabslokaler med plads til 10 til 64 gæster

slyngelstuen
Foto: Restaurant Domestic

Hos Restaurant Domestic kan du vælge mellem to forskellige selskabslokaler, alt efter hvor mange gæster du inviterer. Slyngelstuen er restaurantens mindste lokale med plads til 10 til 20 personer. Her kan gæsterne samles omkring ét langbord, hvilket gør lokalet velegnet til mindre fødselsdage, barnedåb og hyggelige middage med familien.

På førstesalen finder du Orangeriet, hvor der er plads til op til 64 gæster. Her kan du holde større arrangementer som bryllupper, receptioner og runde fødselsdage.

”Vi plejer at sige, at vi kan lave selskaber for alt fra 10 til 64 personer. De to lokaler kan noget forskelligt, så vi kan både lave de helt intime aftener og de større fester,” siger Christoffer Norton.

Sammensæt din fest efter dine ønsker

Fest på Restaurant Domestic i Aarhus
Foto: Restaurant Domestic

Hos Restaurant Domestic kan du selv være med til at bestemme, hvordan din fest skal foregå. Restauranten har erfaring med forskellige typer selskaber, lige fra korte receptioner til store bryllupper med middag og fest.

Menuen og antallet af serveringer kan tilpasses efter både anledning og budget. Du kan eksempelvis vælge en længere middag med flere retter og tilhørende vine eller et mindre arrangement med færre serveringer.

”Vi har holdt mange forskellige typer selskaber. Alt fra korte receptioner til lange bryllupper, og for os handler det altid om at skabe et selskab, der passer til dem, der skal holde det. Nogle giver den fuld gas, mens andre måske har et lidt mindre budget. Men uanset hvad gør vi os umage for at skabe en uforglemmelig dag,” fortæller Christoffer Norton.

Michelin-mad med lokale råvarer

Fest på Restaurant Domestic i Aarhus
Foto: Restaurant Domestic

Når du holder fest eller arrangement hos Restaurant Domestic, kan dine gæster glæde sig til mad fra restaurantens Michelin-køkken. Restauranten bruger 100 % lokale råvarer fra naturen og små leverandører. Menuen følger årstiderne, og køkkenet arbejder blandt andet med gamle fermenteringsmetoder for at skabe forskellige smage.

Den lokale tilgang betyder også, at du ikke finder ingredienser som citron, vanilje, chokolade og peber på menuen. I stedet tager køkkenet udgangspunkt i de råvarer, der er tilgængelige i Danmark. Maden bliver sammensat efter sæsonen og kan tilpasses det enkelte selskab.

Hold din næste fest på Restaurant Domestic

Fest på Restaurant Domestic i Aarhus
Foto: Restaurant Domestic

Restaurant Domestic ligger på Mejlgade 35B i Aarhus C. Her kan du invitere dine gæster til en særlig anledning i hyggelige lokaler i hjertet af Aarhus. Restauranten står for maden og hjælper med de praktiske detaljer omkring arrangementet, så du kan bruge tiden sammen med dine gæster.

Vil du høre mere om mulighederne, kan du kontakte Restaurant Domestic og få hjælp til at planlægge din næste fest.

Adresse: Mejlgade 35B, 8000 Aarhus C

Læs mere: Restaurant Domestics hjemmeside