Få studierabat på Brødrenes – byens bedste grillbar

Nu er der studierabat på byens bedste grillbar Den moderne og toplærke grillbar Brødrenes i Borggade vil revolutionere din ide af en grillbar. Deres hjemmelavede mad kan nydes i den hyggelige restaurant, endda med god samvittighed. Nu har de fået en flot studierabat, så det er bare med at komme afsted.

Duften af klassisk grillmad rammer dig, når du træder ind i Brødrenes restaurant i Borggade 12.
God gammeldags dansk mad. Frikadeller, flæskesteg, brun sauce og franske kartofler. Men
kvaliteten af råvarerne og det hjemmelavede præg af kærlighed på Brødrenes er ligaer over, hvad
man normalt forbinder med en snasket grillbar. 

På den moderne grillbar er stemningen perfekt til en hyggelig aften med vennerne. Restauranten er
indrettet med hyggelige siddepladser, og væggene er malet i vilde farver af en lokal kunstner. Man
lægger hurtigt mærke til, at her er tænkt over alle detaljer.

Menukortet har mad til alle. Bollerne kan fås glutenfri, og de laver en vegetarisk eller vegansk
bøfsandwich med soya-protein, som smager vanvittigt godt. Selvfølgelig skal du også have deres
knassprøde fritter til. 

Nu har Brødrenes endda indført en studierabat på hele 15%, så din eksamensperiode er blevet lidt sjovere.

Brødrenes studierabat

Brødrene bag Brødrenes

De to seje brødre Theis og Magnus på 23 og 26 begyndte at rulle deres foodtruck med hjemmelavet
grillmad ud i 2020, og siden da har Aarhusianerne taget så godt imod deres lækkerier, at de måtte
udvide med en restaurant. 

Brødrene er tydeligvis utroligt stolte af deres produkt, og det har de også grund til at være. Både
bæredygtighed og kvaliteten er i top. Med økologiske boller fra Holstebro, fritgående kød fra Fyn
og grøntsager i sæson kan du nyde deres vidunderlige mad uden kvaler. 

”Vi ved hvor vigtigt det er, at vi vægter dyrevelfærd højt, og at der ikke er pesticider i. Vi synes
simpelthen at maden så smager bedre. Vi serverer god grillmad med god samvittighed,” siger
storebroren Theis. 

Brødrenes

Læs også: Northside Festivals madplakat er klar

Hjemmelavet grillmad med kærlighed

Magnus, som er lillebroren i biksen, står fra klokken syv til ti hver morgen og sylter agurker og
rødbeder. Dernæst skal der formes fars til frikadeller, røres mayonnaise, steges løg og så videre. Der
er ikke en eneste detalje, som brødrene ikke har været med indover. Den dedikation til deres mad
kan smages i hver bid. 

“Vi har altid elsket god gammeldags mad lavet fra bunden, hvor man kan mærke, at der er noget
kærlighed i det,” fortæller Magnus. Så det skal kunderne selvfølgelig have.

Bag disken i restauranten står mennesker, som tydeligvis nyder deres job. Medarbejderne er ofte
venner af brødrene hjemme fra Vestjylland eller mennesker fra Aarhus, som har svært ved at få job
andre steder. Men i Brødrenes favn bliver de en del af familien. Og det samme gør alle, der tager en
bid af deres mad.

Brødrenes studierabat

Vælg månedens special på Brødrenes

Hver måned har Brødrenes en særlig special på menukortet, og deres maj-special er en “storebror”,
som er en stor cheeseburger med to bøffer og bacon. 

Men lige nu har du en helt særlig mulighed for at få din drømmeburger på menukortet på byens
bedste grillbar. SmagAarhus og Brødrenes har en konkurrence på Instagram og Facebook, hvor du
kan kommentere opslaget med dit bud på en drømmeburger, og så har du chancen for at få din
burger på menukortet og smage den med fire venner. Deltag i konkurrencen her. 


Se hele brødrenes menukort og bestil maden på deres hjemmeside her.

Men det kan i særdeleshed anbefales at besøge restauranten, hvor man får den hyggelige stemning
oveni deres lækre mad. Med den flotte studierabat oveni på Brødrenes, er der ingen gode undskyldninger for at blive væk.