Få en unik oplevelse hos Kaløvig Badehotel under Gastro Week

Slutspurten til årets Gastro Week er i fuld gang. Så det er ved at være
sidste chance for at få en fantastisk oplevelse hos Kaløvig Badehotel
under dette års Gastro Week.

I restauranten på Kaløvig Badehotel er du garanteret en idyllisk atmosfære og
de perfekte rammer for en spændende, gastronomisk middag. Restauranten er
kendt for sit maritime miljø, hvor der både er plads til ro, god mad og hygge.
Kaløvig Badehotel har desuden en fin placering, hvor du både kan nyde den
smukke udsigt over Aarhusbugten og skimte Mols Bjerge i det fjerne.

Et køkken med øje for detaljen

De dygtige kokke sørger for en velsmagende tre-retters menu, hvor alt er lavet
med respekt for den enkelte råvare, og hvor kun de bedste ingredienser fra
sæsonen er i brug. Glæd dig til en varm, hyggelig og maritim
gourmetoplevelse. 

Den lækre menu består af en forret med ballotine af torsk med
cremetæggeblomme, radise, selleri og purløgscreme. Til hovedret får du
langtidsstegt oksefilet. Hertil serverer de kartoffelcreme, confiteret og stegt
kejserhat, syltede svampe og cremet svampesauce. Desserten består af en
creme brûlée med syltede bær. Det hele får du for kun 260 kroner.
Under Gastro Week har du mulighed for at tilkøbe en særlig vinmenu, hvor du
får 3 glas til de 3 retter for kun 168 kroner per person. Vinmenuen består af
følgende vine:
Riesling, 500 Riesling, Rheingau, Tyskland 
Foxglove Zinfandel, Califorien, USA
Chateau Martillac, Loupiac, Frankrig

Ønskes der at slutte aftenen af med kaffe og sødt, kan dette tilkøbes for 48
kroner per person.