I Danmark er antallet af personer, der køber en lønsikring steget, men det er ikke alle der kan gøre brug af den. Mellem 2006 og 2016 steg antallet af danske lønmodtagere med lønforsikringer fra 83.000 til 210.000, og mellem 2016 og 2017 kom tallet helt op på 273.000 men hvor mange af dem kan gøre brug af den?
Krav til lønsikring
Når du tegner en lønsikring er det vigtigt at du tjekker de fastsatte krav for at få svar på om du kan nyde glæde af en lønsikring. Flere forsikringsselskaber kræver at du har haft arbejde uafbrudt i løbet af de seneste 12 måneder før du tegner forsikringen, det skriver blandt andet find-a-kasse-priser.dk. Herefter skal der gå mellem seks og ni måneder til at du kan få udbetalt penge. Derudover må du ikke være fyldt 60 år og du må heller ikke have kendskab til kommende arbejdsløshed.
Derfor vælger danskerne lønsikring
I Danmark kan du maks. 18.866 DKK om måneden i dagpenge (se aktuel dagpengesats her), hvis du er medlem af en a-kasse og mister dit arbejde. Derfor ville mange danskere opleve en stor lønnedgang, når de bliver arbejdsløse.
Det får danskerne til at tegne en lønsikring, som er en privat forsikring mod arbejdsløshed. Her får du i tilfælde af arbejdsløshed udbetalt ekstra penge, ud over dine dagpenge, op til ca. 80-95 procent af din tidligere løn. Som en tommelfingerregel siges at det at man bør tjene mindst 21.000 DKK om måneden før at det giver mening at tegne en lønsikring.
Håndværkere skal passe på med lønsikringerne
I Danmark er det blandt andet typisk single-familien hvor en forælder sidst i 20’erne er ene forsørger for flere børn, multikulturelle familier med lave indkomster og børnefamilier på landet, der vælger at tegne en lønforsikring. I sidstnævnte eksempel med de landlystne danskere er der ofte tale om lastbilschauffører og håndværkere og det er især håndværkere, der rådes til at overveje en ekstra gang om de vil tegne en lønforsikring.
Folk i byggebranchen har svært ved at leve op til de skarpe krav fra forsikringsselskaberne, da de ofte arbejder i tidsbestemte projekter og der kan være en kort periode mellem projekterne. I den periode er bygningsarbejderne reelt set arbejdsløse og derfor kan de have svært ved at leve op til kravet om at have arbejdet uafbrudt de seneste tolv måneder.
Forsikringsselskaberne går naturligvis efter at tjene penge på lønforsikringerne og hvis de ikke tjener penge bliver prisen sat op. Det så vi tidligere da forsikringsselskaber valgte at have prisen på mellem 50 og 100 procent på lønsikringerne. Priserne på lønsikringerne kan være alt fra 50 til 1500 DKK, men heldigvis er der masser af muligheder for at få et lønsikring overblik på internettet. Husk på at lønforsikringen er fradragsberettiget og derfor ender du med at betale mindre, end det beløb du ser i første omgang.
I stedet for at være afhængig af lønsikring eller dagpenge i tilfælde af arbejdsløshed er det ifølge økonom Susanne Arvad bedst at spare penge op løbende. Dog kan det ifølge forbrugerøkonom være et godt valg, hvis du netop er eneforsørger eller nyslået boligejer.
Avisen.dk skriver desuden, at mange danskere har været godt tilfredse med sine lønsikringer, som fx Sophy Hermansen, der følte at hun havde ro til at søge et nyt pædagogjob, da hun blev arbejdsløs. I Hermansens tilfælde betalte hun kun 34 DKK efter skat om måneden for lønforsikring og selvom hun ”kun” kunne modtage ekstra penge i seks måneder, så var det ifølge hende selv penge, der var godt lagt ud, så hun undgået at gå i panik over sin økonomi.