Sponsoreret: Endnu engang kan du komme til Gastro Week på byens restauranter og få en lækker menu til en særligt god pris. Så kan du fejre genåbningen til en god pris.
I maj kan du endnu engang komme til Gastro Week, hvor nogle af byens restauranter tilbyder lækre menuer til en særligt god pris.
Her er restauranterne, du kan besøge i Aarhus til Gastro Week på udvalgte datoer i maj. Du kan også få overblik over alle restauranter på Gastro Weeks hjemmeside.
NoRr Restaurant
Den skønne NorR Restaurant er placeret på Marselisborg Lystbådehavn. Her oplever du en unik, maritim stemning kun to kilometer fra byens centrum. Konceptet er nordisk gastronomi. NorR Restaurant er et spisested med en forkærlighed for lokale egnsretter samt nyfortolkninger af de mange klassiske danske retter.
Menu består af en forret med røget forel med confiteret æggeblomme, asparges og salturt. Hovedretten er karamelliseret dansk landgris med glaseret forårsgrønt, ramsløg og barbecue glace. Til slut står den på syltede rabarber med hasselnøddeis og sprød crumble.
Du kan læse mere om menuen, restauranten og bestille din billet her.
Restaurant Anker
I maritime omgivelser i træskibshavnen i Aarhus ligger Restaurant Anker. Placeringen sikrer ikke blot de mest friske fisk, men også en af de bedste udsigter i Aarhus. Her kan du nyde din mad med den fantastiske udsigt over havnen og vandet.
Anker henter inspiration i det franske køkken, og det vigtigste er den gode madoplevelse. De maritime omgivelser afspejles i serveringerne af god fisk og en masse skaldyr, men på menukortet finder du også både store bøffer samt franske specialiteter og andre delikatesser. Glæd dig til at restauranten åbner op for en eksklusiv madoplevelse til næste Gastro Week.
Menuen består her af en forret med saltet laks med agurk, sprøde croutoner og syrnet fløde marmoreret med dildolie. Til hovedret får du bagt hvidfisk på knuste kartofler med glaseret forårsgrønt og sauce hollandaise. Det hele sluttes af med en dessert bestående af choux au craquelin (vandbakkelse med dej på toppen, red.) med is, syltede bær og karamelliseret chokoladeknas.
Du får menuen hos Restaurant Anker for kun 220 kroner per person på udvalgte datoer mellem 6. og 30. maj. Læs mere her og book din plads.
Restaurant Martino
Restaurant Martino på Marselisborg Lystbådehavn byder på tre retter for kun 220 kroner til dette års Gastro Week. Stedet, der ligger på 1. sal, har, efter eget udsagn, byens flotteste udsigt over Aarhus bugten.
På Restaurant Martino har kokkene en stor forkærlighed for det italienske køkken. Her får du serveret kvalitetsråvarer, og med særligt fokus på det gode håndværk.
Tilbuddet på de tre retter består af en forret med oksecarpaccio med basilikumspesto, mandler og parmesan. Til hovedret er der skindstegt kulmule med rosmarinbagte kartofler, fennikel, forårsgulerødder og muslingesauce. Til slut får du mørk chokolade Panna Cotta med røde bær og crumble. Mmmm!
På udvalgte datoer mellem 6. og 30. maj byder restauranten i de maritime omgivelser på den lækre menu til en ekstra god pris.
Læs mere og book din billet her.
Restaurant Unico
I skønne omgivelser ved Århus Golfklub finder du Restaurant Unico. Køkkenet er inspireret af det traditionsrige, danske køkken, og indretningen afspejler den klassiske, nordiske stil.
De flotte omgivelser er prikken over i’et på en ellers gennemført oplevelse, hvor mad med fokus på bæredygtighed, økologi – når det giver mening – og dyrevelfærd er i højsædet.
Menuen består af en appetitvækker, en forret med færøsk laks serveret med friskostcreme, små salater og urter. Hovedretten byder på en trøffelbøf af kalvemørbrad sous vide og Samsø-grønt. Desserten er Københavnerstang (!!), som er legeret og sat flødecreme med vanilje og rombraiseret ananas og ‘brændt’ hvid chokolade. Ja tak!
Læs mere og book billet her.
Malt Restaurant & Lounge
Der er kommet nyt liv i de historiske rammer i det gamle Ceres Bryggeri. Restaurant Malt har hjemme i de nyrenoverede lokaler, som i mange år har været hjem for et ægte varemærke i Aarhus.
I det gamle ølbryggeri er der højt til loftet og masser af personlighed. Selvfølgelig kan du i disse historiske omgivelser, bestille en unik ølmenu a la Kissmeyer.
Det dygtige kokketeam er håndplukket ud fra tre ting: de er dygtige, begejstrede og nytænkende. Dette giver den bedste madoplevelse, og de har selvfølgelig frie hænder til at komme med kreative menuer, så et besøg på restauranten aldrig bliver kedeligt!
Til Gastro Week står menuen på 8 surprise retter efter køkkenchefens valg. Hele herligheden får du for kun 310 kroner per person. Menuen er ikke klar endnu, men vil komme online hurtigst muligt.
Bestil din plads og læs mere om Malt Restaurant & Lounge her.
Restaurant Montra Odder Parkhotel
Den skønne restaurant hos Montra Odder Parkhotel ligger nær Aarhus. Her blander kokkene ældgamle traditioner med moderne og nytænkende koncepter for at skabe en helt særlig kulinarisk oplevelse for stedets gæster.
Køkkenets fokus er skabe fortællinger om kontraster – og det modsatte, nemlig det komplementære. Retterne er præget af det danske køkken, men med et strejf af det sydeuropæiske.
Til Gastro Week kan du få en tre retters menu til kun 305 kroner. Forretten byder på citrus frabad laks med friske krydderurter efterfulgt af en hovedret med kalv i svampe og bacon med dagens grønt og kartoffel. Til dessert står den på mørdej med chokolade og vaniljeparfait.
Læs mere om menuen og book din billet her.
Restaurant Latin
Restaurant Latin ligger, som navnet også antyder, i hjertet af Latinerkvarteret. Det er et af de ældste steder i byen, og her får du smagfulde, franske gastronomiske retter.
Du får 3 retter + bobler, snacks og brød til dette års Gastro Week – det hele til 310 kroner per person.
Forretten består af rimmet laks, rygeost, citron og rogn. Hovedretten er oksemørbrød med Pommes Anne, selleri, østershat østerssauce og trøffelsky. Til slut får du en dessert af Gateau Marcel, mango sorbet, krystalliseret hvid chokolade og saltet karamel. Mmmm!
Læs mere og book din billet her.
Restaurant Atrium
I den centrale del af byen, og mellem alle de hyggelige, århusianske gader, ligger Restaurant Atrium. Her er der altid stort fokus på kvaliteten og det gode håndværk, og kendetegnet på de gastronomiske retter er, at det klassiske køkken forenes med det moderne.
En aften på Restaurant Atrium er en aften i historiske og pompøse rammer på Hotel Royal. Restaurant Atrium og Hotel Royal skaber tilsammen et nyt, unikt restaurantunivers, som huser gæster fra nær og fjern.
Menuen står på snacks, 3 serveringer og vinbar, kaffe eller te og lidt sødt. Til forret får du hvide asparges, kammusling og blanquette sauce. Hovedretten består af oksemørbrad, løg, kål og rødvinsglace. Til dessert får du skovmærke, chokolade og blegselleri.
Du får det hele for 605 kroner per person på udvalgte datoer i maj. Læs mere og book din plads her.
Apart
Midt i Business Park Skejby finder du Restaurant APART, som er en a la carte restaurant med omtanke for miljøet. Restaurant bruger hovedsageligt økologiske og bæredygtige råvarer fra lokale producenter.
Hvis du ønsker en uforglemmelig madoplevelse, hvor du får forkælet alle sanser og indtryk, men ikke vil tage turen helt ind til Aarhus bymidte, så er Apart stedet for dig. Her får du gastronomi, madoplevelser samt fri parkering og let tilkørsel til hovedvejene.
Til Gastro Week får du en eksklusiv madoplevelse bestående af tre retter. Først står den på en forret med rørt tatar af okseinderlår med trøffelcreme, hovedret bestående af kyllinge ballotine med estragon og grønt og til sidst er der dessert med rabarbermousse med brændt hvid chokolade og vaniljeparfait.
Du kan læse mere om menuen, restauranten og bestille din billet her.
Früd
Früds kro serverer klassisk, traditionel dansk mad med fokus på den gode smag. Her består alle retter af friske råvarer, tilberedt med respekt for sæson og lokal oprindelse. Kroen har hjemme i stemningsfulde lokaler med en charmerende og elegant indretning.
Früd er placeret i udkanten af Aarhus midtby og har derfor en fuldkommen unik lokation, hvor by, skov og strand møder hinanden.
Til Gastro Week får du en 3 retters menu bestående af en forret med Früd carpaccio af oksefilet med trøffelmayo, små salater og rød krystal fra Them. Hovedretten er 250 gram kalvestriploin med to slags asparges, sauce espagnole tilsmagt med urter samt knuste nye kartofler med brunet smør, citronskal og urter.
Til slut får du Kroens dessertvariation med rabarber og chokolade.
Der er mulighed for at tilkøbe en vinmenu bestående af tre glas for 178 kroner per person eller en ad libitum pakke med snacks, bobler, vinmenu, sodavand, øl, kaffe og te i 3 timer for 326 kroner per person. Ja tak!
Læs mere og book bord her.
Le Pagnol
Restaurant Le Pagnol har eksisteret siden 2011 og ligger i hjertet af Aarhus. På restauranten laves al maden fra bunden og med fokus på det franske og italienske køkken.
Til Gastro Week får du tre retter for 260 kroner: hummersuppe til forret, oksemørbrad med skysauce, puré, dagens kartofler og årstidens grøntsager til hovedret og en dessert bestående af lækre pandekager.
Du kan læse mere og booke din billet her.