Nogle dage er der intet bedre end at trække stikket og nyde en aften med selvforkælelse hjemme i stuen eller i en park på en sommeraften. Det betyder dog ikke, at du skal gå glip af den gode smagsoplevelse. Derfor introducerer Elle Belle som noget helt nyt Social Dining To GO.
Læs også: Restauranter på Aarhus Ø: Vi har fundet 6 havneperler
Social Dining nu som takeaway
Med Elle Belles nye to-go-koncept kan kan du forkæle dig selv og dem, du holder af med velsmagende deleretter lige til at tage med hjem. Du kan nyde Social Dining To GO hver torsdag, fredag og lørdag. Menuen bestiller du på Elle Belles hjemmeside. Du skal blot sørge for at bestille maden dagen før afhentning, som foregår mellem kl. 16.00-17.30 i restauranten på Åboulevarden 55 i Aarhus.
Når du bestiller Social Dining To GO kan du se frem til 6 delevenlige retter, snacks og hjemmebagt brød. Retterne serveres allesammen kolde, så du slipper for at stå i køkkenet.
På menuen finder du alt fra oliven og røgede mandler til mini burrata med grillet zucchini og pebervinaigrette. Der er også ventricina med rød romesco samt cremet skaldyrssalat med æble og sprødt. Herudover kan du nyde marinerede kartofler med grillet peberfrugt og kapers. Til dessert kan du forkæle dig selv med olivenoliekage og gammelknas med stikkelsbærkompot.
Små retter med store smagsindtryk
Du kender sikkert den lille lækre madbar Elle Belle, som holder til på Åboulevarden i Aarhus. Stedet er kendt for sit social dining-koncept med små retter, som er perfekte til deling.
Hele konceptet hos Elle Belle er bygget op omkring social dining med små retter til deling. Her er der ingen lange menukort, men i stedet kan du smage så mange retter, som du har lyst til.
Hos Elle Belle spiller frisk fisk, skaldyr og sæsonens grøntsager hovedrollen i størstedelen af retterne. Dog er der også tænkt på at inkorporere en smule kød i nogle af retterne.
Hos den lille madbar er den gode smag i højsædet. Derudover spiller bæredygtighed også en vigtig rolle i hele processen hos Elle Belle. De lækre deleretter bliver lavet på årstidens bedste råvarer, og ingredienserne bliver udnyttet til det sidste. Det er altså social dining med god samvittighed.
Du kan læse mere om Elle Belle og det nye koncept Social Dining To GO på deres hjemmeside her.