Drømmer du om at blive butiksejer? Sådan kommer du i gang

Annonce: Aarhusianerne er ikke kun glade for shopping, men også yderst begejstrede for at nyde god mad i godt selskab. Alene af den grund er det værd at åbne en butik eller restaurant i landets andenstørste by, som huser omkring 273.000 mennesker. Det er desværre lettere sagt end gjort at blive succesfuld butiksejer, idet man formentlig kommer til at konkurrere med mange veletablerede og pengestærke butikker med hundredevis af stamkunder og gode anmeldelser på nettet.

Aarhus er – grundet massiv konkurrence og høje lejepriser – ikke den letteste by at starte butik i. Dermed ikke sagt, at du ikke kan gøre din store butiksdrøm til virkelighed. Du kan med al sandsynlighed skabe en sund forretning, hvis du gør dit forarbejde ordentligt og lægger energi i planlægningsdelen. Du kan blive meget klogere på, hvordan du kommer i gang med din nye butik i denne artikel.

Definér dit koncept og målgruppe
Butik er et vidt begreb. Der findes trods alt rigtig mange butikstyper. Det første du skal gøre er derfor at finde ud af, hvilken butik du gerne vil starte. Skal det være en tøjforretning, juicebar, pølsevogn, frisørsalon eller noget helt femte? Der er rigtig mange muligheder.

Foruden at vælge butikstype skal du gøre dig tanker om dit koncept. Det helt store spørgsmål lyder således: Hvordan vil du skille dig ud fra mængden? Din butik vil næppe blive en succes, hvis du sælger de samme varer til de samme priser og leverer den samme middelmådige service som alle dine konkurrenter. Med andre ord skal du have noget unikt at tilbyde. Du behøver ikke nødvendigvis at konkurrere på prisen. Ofte vil det – set med forretningsbriller – være mere gunstigt at konkurrere på service.

Gør dig også tanker om din målgruppe. Hvem er de? Hvilke præferencer har de? Hvordan ser deres økonomi ud? Vurdér i samme ombæring, om målgruppen er stor nok til, at det vil give mening at åbne en butik i en af landets dyreste byer.

Investér i et velfungerende kassesystem
Uanset hvor ivrig du er efter at åbne din nye butik, så er du nødt til at gøre dig nogle overvejelser omkring kassesystemer og administration. Du har nemlig brug for et velfungerende kassesystem for at kunne gennemføre salg i butikken.

Det helt afgørende er, at du finder en løsning, som byder på høj brugervenlighed og fleksibilitet. Det skal endvidere gerne være sådan, at du kan tage imod alle gængse betalingskort. Det vil jo være en skam at gå glip af omsætning, fordi du kun tager imod udvalgte kort.

På din jagt efter dit ideelle kassesystem bør du undersøge, hvad de forskellige løsninger på markedet byder på. Det er nemlig meget forskelligt, hvor mange og hvilke funktioner der følger med et kassesystem. De bedste systemer byder på både personalestyring, økonomistyring, backup og andre nyttige funktioner samt integrationer. Du kan evt. rådføre dig med ligesindede butiksejere, hvis du er i tvivl om, hvilket kassesystem du skal investere i.