Foto: Mari Liis

Cocktails & Gadgets: Kom til anderledes fredagsbar

Cocktails & Gadgets er navnet på en ny fredagsbar, der byder på lækre drinks og viden om fremtidens teknologier og gadgets.

Du lærer at mixe perfekte cocktails. Du bliver klogere på, hvordan fremtidens teknologier og gadgets kommer til at forandre vores hverdag.

Det er måske ikke opskriften på din normale fredagsbar. Ikke desto mindre kan du nu købe din billet til den virtuelle fredagsbar Cocktails & Gadgets, som inkluderer en pakke med tre high-end cocktails fra spiritusbutikken Force Majeure.

Læs også: Nu sker det: Populært spisested kommer til Trøjborg mandag

Det er festivallen Internet Week Denmark, der står bag den virtuelle fredagsbar, som er i kyndige hænder hos aftenens to værter.

Mads Schack, som er tidligere barchef på Gedulgt, står bag Force Majeure og guider dig igennem aftenens cocktails, som du får lov at mikse derhjemme. Du skal give 250 kroner for at få fingrene i sættet fra Force Majeure og dermed adgang til fredagsbaren.

Mens du sipper de lækre cocktails i dig, vil Jarle Fink Kondrup fra Innovation Lab fremvise gadgets fra Demolab. Samtidig vil han forsøge at belyse, hvor teknologien er nu, og hvor den er på vej hen.

Fredagsbaren løber af stablen fredag den 7. maj fra 19.00 til 20.00. Du kan købe billet på Internet Week Denmarks hjemmeside.

Temaet for årets Internet Week Denmark er Trust & Tech // Today & Tomorrow.

Smag Prisen-vindere

Se alle