Foto: De Fyrretyve Røvere

Nu sker det: Populært spisested kommer til Trøjborg mandag

På mandag den 19. april slår det højtelskede gadekøkken endelig dørene op til den nye restaurant på Trøjborg.

Det har længe været kendt, at røverne var på vej til Trøjborg. Men nu ved vi, hvornår du også i den nordlige del af Aarhus kan smæske dig i de populære pitaer, de tager med sig.

På mandag den 19. april åbner De Fyrretyve Røvere nemlig deres nye restaurant på Niels Juels Gade i lokalerne, der tidligere husede Zagu Pizza.

Læs også: Populært bageri åbner ny butik

De Fyrretyve Røvere har allerede et pitasted på Frederiksbjerg og et pizzasted i Gellerup, men nu er tiden altså kommet til en udvidelse i nordlig retning.

Det er de to brødre Anas og Ahmed Amin, der står bag De Fyrretyve Røvere, som de startede tilbage i 2017. Spisestedet forsøger at forene de mellemøstlige smage med det nordiske smagsunivers. Sådan!