Chido Mexican Grill får i den kommende weekend nachos med ostesauce på menukortet.
Nu skal du ikke vente længe, hvis du har glædet dig til at kunne sætte tænderne i nachos med ostesauce hos Chido Mexican Grill. Den kommende weekend lancerer det mexicanske spisested nemlig den såkaldte “quesosauce.”
Det betyder, at du fra fredag den 4. august til og med søndag den 6. august kan købe en omgang nachos med ostesauce til en særlig intropris: 50 kroner.
Gratis ostesauce ved næste besøg
En omgang nachos hos Chido består af tortillachips samt enten kylling, carnitas (mexicansk pulled pork), barbacoa (mexicansk pulled beef) eller bønner. Dertil kommer salsa, guacamole, den nye ostesauce og et valgfrit drys koriander.
Køber du en portion nachos, får du desuden en kupon med til en gratis omgang ostesauce til den næste ret, du køber hos det mexicanske spisested.
I Aarhus kan du besøge Chido Mexican Grill på Mejlgade 48 og Frederiks Allé 135.