I hele januar kan du for 19 kroner mæske dig i morgenmadsbuffet hos en af Åens caféer.
Har du en flad 20’er i lommen? Så har du faktisk råd til morgenmad hos Lava på Åboulevarden 22.
Hele januar kan du nemlig mandag til fredag mellem klokken 9.00 og 12.00 spise alt det, du orker fra caféens morgenbuffet til halv pris – 19 kroner.
“Kom ned og start dagen med et lækkert måltid! Vi glæder os til at se jer! 😄😋” skriver Lava på Facebook.
Læs også: Bageri i Aarhus lancerer vegansk gluten- og laktosefri brødlinje
Lavas morgenmadsbuffet byder på yoghurt, to slags mysli, sirup, tre slags pålæg, marmelade, nutella, frugt, blødkogt æg, ost, brie samt lyst og mørkt brød.